mandag den 13. december 2010

Afslutninger og nye begyndelser

Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg er blevet spurgt "Er det ikke møgirriterende at bo sammen med din kæreste? Hvad nu hvis i slår op, så bliver i nødt til at se hinanden hver dag!" Og de har alle sammen set aldeles rædselslagende ud. Og jeg har svaret, hver gang "Tjoe, det har jeg ikke noget imod.. Ja, det må jeg tage til den tid"
Og det gjorde jeg så. Nis og jeg har slået op. Så jeg kan sige, ja, det er møgirriterende at være tvunget til at se den anden 40 gange hver dag, men man kan også sige at tingene.. de udvikler sig lidt hurtigere, hvis man kan sige det på den måde.. Så må vi se, om det er i den gode eller dårlige retning. Jeg håber på det bedste.

Og nu vi snakker afslutninger, første halvdel af det her efterskoleår er snart slut o_O Wow. Tiden går hurtigt. På fredag lukker skolen og siger "tak for i år". Det er ellers gået stærkt synes jeg. Det er så underligt. På den ene side har jeg nogen gange svært ved at huske hvad jeg foretog mig igår fordi dagene er så lange, men alligevel forsvinder ugerne bare ud af hænderne på en, uden man rigtig lægger mærke til det. Og vi får jo alle sammen at vide "Et efterskoleår svarer til syv menneskeliv" men alle de gamle elever skriver alligevel til os i deres afskedsbrev; "Nyd det, nyd det, nyd det! Det kommer til at gå meget hurtigt!"

OSO er jeg sørme også lige blevet færdig med. Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Ligesom projekt. Tjae.. Det gik som dFedet gik xD Men hva' fa'en. Jeg har lige fremlagt sammen med Rose, som jeg arbejdede sammen med. Jeg glemte en masse ting, men var ellers rolig nok. Og jeg huskede at tage skoene af :b Det giver nemlig ro til kroppen..

Jeg er også lige begyndt på en ting... Da Nis og jeg slog op, havde jeg en utrolig trang til at se vred ud, så jeg tog en falsk septumring og satte i næsen xD Folk glor og er rigtig skeptiske. lærerne siger "ej Ida, du er da en pæn pige" og når de finder ud af, at den er falsk ånder de lettet op. Men det gør jo så bare, at jeg får mere lyst til at lalle rundt med den på. Jeg kan faktisk godt lide det. (Selvom jeg nok tager den af om en uges tid, en smule flov xD )
Jeg fik også en utrolig trang til at tage rød læbestift på. Så det har jeg også på. Min mor siger at jeg skal tage den farvelade af når jeg er hjemme, ellers kan hun ikke koncentrere sig om at snakke med mig, men nu bor jeg heldigvis ikke hjemme lige sådan p.t, så jeg kan helt selv bestemme hvordan jeg vil se ud. Det er en fantastisk ting at være herre over selv :D

Og så er det snart nytår! Folk er begyndt at invitere til fester og alt mulig gøgl. Jeg ved sku ikke hvad jeg vil endnu, tror egentlig bare, jeg bliver hjemme med min mor. Det plejer at være rigtig hyggeligt .. Og så laver hun god rejecocktail xD

Og nu vi snakker begyndelser! Jeg har fået en fantastisk brevven! Malthe (ham gutten jeg mødte til det der efterskole-respons-halløj) og jeg er begyndt at udveksle breve. De indeholder ikke de store ting, vi skriver bare hvad vi ellers går og laver sådan. Om OSO og vejret og vennerne.. Alt muligt :) Det er en dejlig afveksling fra hverdagen. Det der lille brev jeg får, som er blevet overtegnet og fyldt med opmærksomhed. Det er så rart :D Og så lavede han en perleplade til mig xD Huhuhu.. Den forestiller mig. Jeg sværger, det er et protræt! Det er lidt skræmmende, men også helt vildt cool at vide, han har brugt tid på det :D

Og nu er der frokost!

Stay cool!
Ida

tirsdag den 30. november 2010

Forsvundet jakke!

Det mest forfærdelige er lige sket.
Signe har glemt sin postbudjakke i bussen mellem Dalmose og Slagelse fredag d. 19. Hun har ringet til busselskabet, men der er intet spor af jakken. W-T-F. Den rute tager 20 min at køre, og der er like.. ingen der bruger den, udover efterskole elever og Danmarks-drivhus-forening (eller hvad de nu hedder..) Det er altså bare virkelig surt. Det er verdens sejeste jakke, og den må meget gerne dukke op igen :O
Og hvis nogen sådan lige tilfældigvis var med bussen den dag og så den? Så må i gerne sige det Hvis det nu var :D

Oki doki!
Ida

Jeg er på vej til at sende mit første brev!


fredag den 26. november 2010

Min blog som reklame?

Nu skal i bare høre!
For et stykke tid siden var der en gut fra efterskoleforeningen, der ringede til min klasselærer, for at høre, om nogle af hendes elever var interesseret i at komme ind og give respons på noget, der hedder efterskoletube.
Det syntes hun var en god idé, så hun sendte fire elever af sted i tirsdags. Gorm, Alexandra, Astrid og jeg.
Alexandra og Astrid tog tidligt af sted for at lave kortfilm. Vi skulle bare være derinde klokken tre. Gorm og jeg kom tre en halv time for tidligt xD Og det var hundekoldt, så Gorm lokkede mig til at gå i biografen for at holde varmen. Så det gjorde vi :b Vi var helt alene i salen fordi vi så den så tidligt. Det var "sandheden om mænd", og den var mega mega sjov xD Vi grinede ret meget. Vi var også på café og alt muligt. Tænkt, jeg er ikke så meget sammen med Gorm til hverdag, men han er faktisk rigtig flink! Man lærer noget nyt hver dag.

Nå, men så kom vi derind til efterskoleforeningens hus, og der sad en masse andre elever fra to andre efterskoler, der også havde medielinjer. Og så fik vi sodavand og frugt og pizza! :D Det var rigtig hyggeligt. Og så genkendte ham der gutten mig (Sune) fordi det var ham, der fik mig linket inde på efterskole.dk. Det var lidt underligt.
Men så skulle vi jo give respons og komme med gode ideer og så videre. Da vi blev delt op i grupper, kom jeg sammen med en der hed Malthe. Han var sku flink :D (Hvis vi kommet på samme efterskole, ville vi ha' været blevet de goe'ste venner, det er jeg sikker på. Jeg tror jeg vil sende ham et brev med en perleplade i eller noget xD .. Ej det er for underligt! Jeg sad sku også og bræ'ede hele tiden) Og så syntes han, at efterskole.dk er alt for rodet? Det er den da overhovedet ikke! o.O det er da en rigtig god side!

http://efterskole.dk/

Men ham der Sune var sådan rigtig.. Vi skal sku' lave reklame for efterskolerne, vi skal have alle til at gå på efterskole! Og jeg synes da også at det er en rigtig god ide, men virkelig.. Man skal virkelig passe på med at forgylde efterskole-konceptet. Ja, det er super-fedt, men det er altså ikke som man regner med. Og så var han rigtig glad for at jeg blogger, for han siger at det er reklame for efterskolen... Jamen.. Altså, jeg er da glad for at blogge, jeg vil da også gerne vise at det er fedt at være her, og vil da også gerne have at folk skal gå på efterskole. Men jeg synes at det er forkert at se min blog som en form for reklame. Min blog er ikke en reklame! Jeg blogger for at vise hvordan det er at være mig, hvordan det er at gå på min efterskole, set fra mit synspunkt. Jeg gør det ikke for at forgylde konceptet. Og det er jo ikke lutter lagkage det hele. Man er ikke overlykkelig hele tiden. Vi er jo alle sammen helt almindelige mennesker. Hvorfor skal der laves om på det? Vi har alle vores op og ned-ture ligesom alle andre teenagere. Vi er fyldt med hormoner, der gør at vi svinger i humøret ligesom alle andre teenagere. Vi er glade nogen gange og sure andre gange. Ligesom alle andre teenagere. Det forsvinder jo ikke bare fordi man tager af sted hjemmefra. Vi græder, griner, sover, spiser, vrisser, råber, skumler, smiler, fniser, føler os alene, føler os en del af fællesskabet. Vi har humørsvingninger, føler os lækkersultne, stresser og laver lektier, skændes om fjernbetjeningen, bliver uvenner, bliver gode venner igen. Vi trænger til at gå i bad. Vi får lus, post, skældud, mad der smager og mad der ikke gør. Vi falder og slår os, vi forstuer foden..
og vi er stadig ligesom alle andre teenagere!

Stay cool!

mandag den 22. november 2010

Jordens dejligste striber og streger!

Nogen der kender Simon Seindal's tegninger? Han var en gut, der gik på efterskole sidste år, og han fik den geniale idé at lave en lille tegning hver dag på efterskolen. Han er faktisk blevet lidt af en must-know.
Gid jeg havde fået den ide.. -Jeg tænkte på, at tage et billede for hver dag på efterskolen, men jeg kom desværre først på den ide 1½ måned efter jeg startede, så det duede vist ikke helt o_O
Nå, men jeg stod og stenede efter en skoletime, og så lå der et "efterskolebladet" på bordet.. Så kiggede jeg lidt i det, og fandt den her tegning.. Jeg flåede den ud af bladet og skyndte mig op på værelset, hvor jeg sad og gnæggede xD Ej..

Jeg er en af dem der har rigtig meget respekt for sin mormor.
Så hun skulle havde den store rundtur på efterskolen da hun var på besøg. Da vi til sidst nåede til langelinjes fælles ture med den fantastiske udsigt tog hun sit strikke tøj og strikkede. Så sagde hun. "Simon, nu må du hellere finde dig en pige herfra når de har et så fint sted


Jeg må seriøst eje den bog, han har udgivet. Fyldt med disse tegninger :D Det ville være mega dejligt! Ja, det er næsten før jeg ønsker mig den mere end jeg ønsker mig en Buzz-Lightyear figur! Og så er det altså slemt!
Det skulle bare deles! (Men nu må jeg tilbage til timen.. Ahrem ahrem..)

Tjek det ud ^^
Øf øf

søndag den 21. november 2010

Min reserve familie!




Jeg har besluttet mig for at fortælle lidt om min efterskolefamilie! (ikke mit bofællesskab) :D

Jo, jeg hører jo til den kategori af teenagere, der somme tider ikke har nogen form for situationsfornemmelse. Og det blev min gode ven Esben lidt træt af til sidst, for han har nemlig styr på alle manerer der findes. I alle lande. (Ikke at jeg ikke har det, jeg gør bare ikke så ofte brug af dem xD) Så han begyndte at skælde mig lidt ud, hvis jeg sagde noget ubehøvlet eller uhøfligt.. Hvilket førte til at jeg til sidste begyndte at kalde ham for mor. Her er han så:
Han er sygt god til at lave pandekager! Hvis vi ikke er så mange i weekenden sætter vi altid Esben til at lave morgenmad / pandekager. Han brokker sig somme tider lidt over det, men der står alligevel verdens største pandekagestabel på bordet næste morgen :b


Jeg har tre storebrødre derhjemme til at passe på mig. Det kan jeg godt savne lidt på efterskolen, så jeg udsete mig næsten med det samme en, der kunne være min bror på skolen. Så efter jeg havde kendt Dominic i et stykke tid, spurgte jeg ham, om han ikke ville være min nye storebror .. Jeg kan ikke huske hvordan han reagerede, men jeg gad godt vide hvad der gik gennem hans hovede.. "skøre tøs.." xD
Men i hvert fald siger han "Hva' så søsss" når han ser mig. Hvis jeg har indtaget for meget sukker, så hjælper han mig også med at få det brændt af ved at slås med mig. Jeg vinder ikke så tit (aldrig) Og han indvier i det hver gang jeg spørger, også selvom jeg efterlader tre lange, røde striber ned ad hans hals - hver gang :/ Undskyld Dominic :O Og så har han set omtrent alle film i verden. Har en godfather-plakat hængende på værelset. Og så kan han finde på at høre Tetrismelodien i metal-version xD her er brormand så:
Hov hov, bonus! Esben sidder i baggrunden :b

Så var der dengang jeg skulle i køkkenet! Og jeg skulle skrælle kartofler med den her aldeles ulækre maskine.. Kartoffelskællermaskinen!. Skræk-og-rædsel! Og så stod Bjarke bagved og hakkede de der fire kilo løg... Bjarke blev sikkert ikke generet af det, for han er omkring 160 meter høj, men jeg begyndte selvfølgelig at stortude over de der dumme løg! Jeg flygtede ud i den anden afdeling af køkkenet, hvor Daniel stod og lavede mad (med forklæde på)
Først spørger han, om jeg vil have noget (og fodrer mig sågar med en teske kødsovs) Men så ser han, at jeg har tåre i øjnene og bliver helt pylret! Han løb hen for at hente papir, så han ku' duppe mine øjne :)
Så blev han jo til Far xD Der var ikke noget at gøre. Og han er så kærester med Amanda, så hun er selvfølgelig "Fars Kæreste".

Det er så hans foretrukne ansigtsudtryk når han kigger på mig.. "Hvad er det dog for en underlig størrelse jeg har fået fat i her.."

Og så lige et bonusmedlem! Villads! Alle tror eller har troet at vi er søskende O_o Jeg ved ikk', jeg synes ikke at vi ligner hinanden synderligt meget. Hvad mener i?


Stay cool!

lørdag den 20. november 2010

...


Hurrah! Der findes væsner der smasker mere end jeg gør! :D Skolens grisee!
Som jeg fodrede den morgen.. Tre skefulde foder, man, jeg er stolt!

onsdag den 17. november 2010

Gammel elev-dag (panik!) og venskaber!

Dørene til værelserne blev låst, og de elever, der blev på skolen i weekenden nåede lige at hamstre alle deres med-elevers tandbørster sammen og gemme dem.. De gamle elever ankom!

Nåh, ja, okay, det var ikke så slemt som det kunne ha' været. 7-8 stykker af de gamle elever ankom lørdag og det hele tegnede faktisk til, at det ville blive en ganske hyggelig og interessant søndag. De fortalte gamle historier og hyggede med alle de nye elever. Det var rigtig sjovt at høre om, hvordan sidste års elever gemte sig oppe på skabene når lærerne gik på tjek om aftenen xD
Nå, men så blev det søndag, klokken blev 13.19, og så gik det hele ellers helt helt agurk. Resten af "De Gamle" ankom med bussen, og gården blev omdannet til en larmende mødeplads. Jeg kiggede selv skræmt ud bag gardinerne... Det var meget skræmmende! Bare vent!
"EEEJ, DE HAR MALET ALFHEIM GRØN! DET ER JO HELT FORKERT!" blev der råbt ude på gangen. Og så åbnede jeg jo døren for at se, hvad al den ballade gik ud på, og så kommer der en dreng gående forbi... Med vores toaster? Og så stopper han op, smiler, og siger "Hej! Jeg startede en busisnes med den her sidste år, men skolen lukkede mig ned fordi jeg solgte mere en køkkenet gjorde. Versegod" og så stikker han toasteren i hånden på mig og går videre. Wtf? Og for lige at gøre det endnu mere mærkeligt, og også lidt pinligt, så er det ikke en hvilken som helst dreng, nej, det er en gut jeg var meget meget forelsket i, i 7 klasse. Jojo. Alle tiders.
Nå, men min roomie og jeg prøver at fikse værelset, så det ser nogen lunde ryddeligt ud - hvilket var temmelig umuligt, da vi begge lige havde vasket og måtte hænge alt vores tøj op på værelset.. Imens banker det på døren omkring 60 gange; "Ej undskyld, må vi godt lige komme ind?" Til sidst blev døren låst, og så lod vi som om, vi ikke var der. Det kan godt være lidt overvældende, når der kommer 150 gamle, råbende, skrigende, grinende, larmende, bumsecremesbrugende, piercede, ansigtsskærende elever og kræver deres territorium tilbage. Og jeg mener seriøst piercerede. 3/4 dele af deres årgang havde piercinger. Jeg spurgte ind til det og fik følgende svar; "det blev pludselig meget moderne at se lidt mere hippie ud end man egentlig var" og det kan man så tænke lidt over.

I mellemtiden vil jeg lige fortælle lidt om venskaberne her på min efterskole.
Nu er der jo gået 3 måneder og en uge, og folk har efterhånden fundet ud af, hvem de vil være sammen med. Det har jeg også.
Men det er skægt at tænke på starten af skoleåret. Det er slet, slet ikke de samme personer der hænger sammen som det er nu. Man kender jo folk bedre nu, og faktisk er det sjældent, jeg har mødt nogen her på skolen, som stadig hænger ud med sine introuge-venner.. Jo, okay, der er de her piger fra den ene af familierne, som stadig er sammen.. Plus Laura. Men de er de eneste jeg kan komme i tanke om.
Så giv lige folk en chance inden du stempler dem :b Og lad være med at skifte roomies før der er gået en måned! Ellers går der helt ged i den o_O

Nu vi snakker roomies, så er min nye altså virkelig sej! Hun er ikke som jeg troede, men jeg er ret glad for at have hende som roomie. Jeg har allerede en milliard kælenavne til hende; Mariehøne, alfenisse, bolchekoge-psykopat, navlenulrepige (ja, okay, det har hun fra mig..) osv. Og jeg som troede at jeg aldrig ville interessere mig for politik? Der kunne jeg godt tro om igen. Signe har lært mig en helt masse ting, uden bare at viderebringe sine egne meninger. Og så kan hun lide Johnny Depp! SWEET!

Og nu er der kage! Så nu er jeg den der er smuttet :b

mandag den 1. november 2010

Søgning indstillet; hej nye roomie!

Så er det slået fast!

Jeg skal have en ny roomie, og hun kommer på onsdag kl... halv otte så hut jeg visker! Hun hedder Signe :D
Igår, søndag, morges sad jeg der, i mit ikke så kønne nattøj og hår det sidst blev redt engang i forrig uge, og havde lige sat mig ned med min morgenmad, da jeg fik at vide, at der var en ny pige der skulle vises rundt. "Huraah!" tænkte jeg, "Så kan jeg vise rundt!" Men så kommer det næste, og det var ganske forfærdeligt. Ivan, læreren, havde allerede sat to andre til at vise hende rundt! Oh noes! Det kunne mit ego slet ikke håndtere, og desuden var der tyve minutter til at hun kom, og det kunne jeg jo slet ikke nå.. Spise mad og gå i bad og rydde op på mit værelse. Puha..
Men så stod hun der lige pludselig, i spisesalen, og snakkede med de to, der skulle vise hende rundt. Og hun så så cool ud! Hun havde postbud-jakke på? Hvor awedsome er det lige?! Og så blev jeg simpelthen nødt til at hive fat i Mette, som var den ene rundviser, trække hende med ud i køkkenet og sige "Giver du hende ikke lige verdens bedste rundviser? Hun skal altså bare starte, hun ser sød ud!" Mette grinede bare af mig, selvfølgelig ville hun det.

Og så sad jeg der, og skumlede over at jeg ikke fik lov til at vise rundt, og at Nis sagde at man ikke kan spise brie ost til morgenmad.. (Og det siger han? Er i klar over, hvad han propper på sin yoghurt natural? Pålægschokolade, kanelsukker og rosiner o_O ?! )
Nå! Men så får jeg at vide, at Anna fra en anden familie ikke har haft en roomie siden My gik ud. Og det er altså bare monster monster lang tid siden. En måned eller sådan noget? Men så gik jeg ned og snakkede med hende, og hun sagde, at deres familie havde like 5 ledelige pladser, og havde haft det i lang tid, så hun troede ikke at Signe kom til at bo hos dem.. Lyder det underligt? Jeg kunne ikke finde logik i det, hun sagde, men det passede! I dag kom min klasselærer hen til mig og sagde at der kom en ny pige og skulle bo på mit værelse og at hun hed Signe!
Multibonus!

Bortset fra at jeg skal til at rykke om på mit værelse.. Jeg havde zigget den anden seng og lavet dobbeltseng nede i min del af værelset, og så blev der jo automatisk mere plads i modsatte side. Så mit værelse har bare været super fedt :D Men jeg kan jo ikke rigtig sige til min nye roomie at hun skal sove i dobbeltseng fra dag 1 vel? xD Altså, det ville være lidt underligt. Trods alt. Så jeg flytter tingene tilbage til deres oprindelige pladser, og så kan det være, at vi kan lave dem om senere igen. :D

Og forresten tjek de her sange ud xD Jeg hører den konstance, det er en lidt underlig blanding, men hvad fanden; (må lære at danse som dem i den øverste ! Ikke fordi det ser svært ud... )

http://www.youtube.com/watch?v=QG-zPgyQDD8

http://www.youtube.com/watch?v=XD9DO7P2vbU

Velkommen til Signe! :D
Stay cool !

tirsdag den 26. oktober 2010

Café-aften og stalkeroplevelser!

Halløj halløj!

For nogle uger siden aftalte vi i familien, at vi ville bruge vores cafe´til noget! For en gangs skyld.. Den er meget hyggelig, det er ikke det, den bliver bare ikke rigtig brugt til så meget. Så vi sagde "Okay, vi laver nogle café-aftener, sælger noget slik og noget kage, og så bruger vi overskuddet til en familietur!" Og det var så mig og min "nabo" Lizza, der holdt den første aften i dag. Og Mette hjalp. Men anyway, vi nåede ikke at advare køkken-Line om at vi sku' bage e kage i god nok tid, så vi købte ind til havregrynskugler i stedet!
( seriøst, det er verdens mest frådern snask.. Men føj hvor er de fyldt med smør og sukker >_< Puha. Men prøv at lave nogle en dag! ;
-En masse smør!
-Noget kakaopulver (du kan både bruge sådan noget oboy-noget og sådan noget mørkt noget)
-Lidt mindre flormelis end kakopulver
-En del havdregryn..
Der skal IKKE mandel-smagshalløj eller kokos i! Puha >_<
Man kan nogenlunde se hvor meget der skal i af hver^^
____
Blande blande. Brug en gaffel eller hænderne.
Lav nogle små kugler og rul dem i havregryn.
Put dem eventuelt i køleskabet..)

Anyways! Vi lavede de her klisterkugler, solgte nogle billige sodavand (5 kr. stykket !) og nogle barer.. Marsbar, twix, bounty (jeg forstår virkelig ikke hvorfor der er nogen der indtager de bountybarer!) Og vi nåede ikke at indtjene alle pengene ind, men dem, der skal lave caféaften næste gang kan jo bare bruge de ting vi købte og sælge dem.
Men det var rigtig skægt at stå der i baren - der dog var lige lovlig høj efter min smag, man er vel kun halvanden meter høj.. - og sælge havregrynskugler.. Det er egentlig lidt strengt at det er det, de hedder. Jeg mener, havregryn er det eneste sunde i de sukkerbomber! xD Nå, men jeg lagde i hvert fald mærke til at der var et par stykker eller tre, der ribbede deres veninde for penge til at købe for (citat: Jeg føler mig som en rig far med forkælede unger der plager efter flere penge) og flere spurgte om de måtte komme tilbage en anden dag med pengene, men der var no mercy. Vi sku' ha' vores to kroner pr. kugle. Og det var alligevel nogle giga nogle vi havde lavet.. En diameter på 2½ cm..

Nok snak om havregrynskugler. Jeg tror ikke på, at der findes en efterskole uden et par stalkere!
Og jeg er tilfældigvis skolens ene stalker. Jeg stalker alt alt for meget. Der har løbet en del rygter om en vis Marcus og en vis Maria. Marcus er en høj gut med en lidt mørk glød og det dejligste krøllede hår fra min familie. Han tegner vildt godt og går på art. (Og så kan han bootyshake!) Og Maria er en pige fra København med noget rigtig flot, bølget, gult hår og hun går på explorer, dvs. min linje.. Alle folk synes at de er et godt par. Jeg ved ikke hvad jeg synes rigtig endnu, men jeg skal sku' stalke alligevel! xD Så jeg sad der, med Nis, Anne Sophie, Asta, Alexander, Signe og en hel masse andre (vi var sådan 8 eller 10 eller sådan noget) og snakkede og hyggede på afsatsen mellem første og anden sal i hovedbygningen. Der står nogle bænke og et bordfodboldbor og sådan. Nå, men vinduerne vender lige ud til gården, og ligger på den anden side af Vanaheim, som er den familie hvor Maria bor. Og når de har lys på værelserne, kan man altså bare se alt hvad de laver xD Nå, men så sad jeg altså der, og stenede.. Kiggede lidt rundt. Og så får jeg altså bare øje på Maria og Marcus der sidder i hendes vindue med hendes computer og griner og laver alle mulige spøjse ting. Ikke fordi det var specielt spændende, men som den højrystede person jeg nu engang er, skal jeg alligevel informere de andre folk på afsatsen, om at der foregår et-og-andet derovre! (Det blev gjort ved at skrige: ÅRH SE! SEEEEEEEEEEEE!" samt at pege og stirre vildt ud af vinduet i retningen af Vanaheim) Og det der efterfølgende skete var aldeles komisk xD
Alle dem, der befandt sig på afsatsen løb over til de to vinduer og gloede ovre mod de to M'er, og begyndte at diskutere, hvad dævlen det var, de lavede. Der gik ikke så lang tid før det gik op for de to M'er at de blev overvåget af 10 elever, der stirrede uhæmmet på dem gennem vinduet. Det må ha' set morsomt ud xD..

Ligesom dengang Nis og jeg sad i et vindue i Vanaheim og ja.. Der blev kysset lidt. Vi havde siddet der i 5-6 minutter da jeg vender mig om, og får øje på Rose, der ligger og iagttager os med en hånd på hver side af hovedet og et kronisk lalleglad smil på læben på den anden side af gården. Jamen hvor længe havde hun ligget der og gloet?! xD I don't know.. Men stalkere er her nok af. Jeg må lave en klub.. "Os der ikke har nok hæmninger!"

Stay cool!
- Ida

mandag den 25. oktober 2010

Savner en roomie!

Nåh ja!
Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere på, hvorfor der ikke er nogle flere der kommer og kigger på min efterskole. For at se om det er noget for dem.. Vi har to frie pladser til piger i min familie (stadig et bofællesskab). Den ene plads er på et tremandsværelse, så det gør ikke så meget. Men den anden ledige plads er altså hos mig.
Jo, selvfølgelig er det super at have alene værelse et stykke tid, men nu har jeg altså haft det siden d. 7. oktober, da min tidligere roomie Frederikke flyttede ud.
Og jeg synes simpelthen at det er ærgerligt at gå glip af oplevelsen af en roomie. Det er noget af det, jeg har glædet mig allermest til. Ha' det der specielle forhold til den, man bor på værelse med. Se film om aftenen, hvor man skal være på sit værelse efter kl. 22.30. Hænge ting på væggene og le los popo i laser over interne jokes.
Selvfølgelig kan jeg lave alle de ting med andre personer (med undtagelse af det med at være sent oppe..) men stadig. Jeg kunne godt bruge lidt selskab der om aftenen. Og det er sku' så fedt at være på efterskole! Så piger, kom ud af hullerne og spørg de gamle, om ikke det lige var en ide at tage 10 eller 9 klassen på efterskole i stedet for de keeedelige folkeskoler? :3 måske er gymnasiet for hårdt, eller endnu værre, hvis man ikke passer ind på den efterskole man allerede er på?
Så tag ud og kig på nogle andre.. For jeg ku' rigtig godt tænke mig en roomie ;)

Jeg har hængt en masse op på væggene allerede.. Billeder, postkort, you name it. Men jeg lover at min kommende roomie får del i .. hvordan skal jeg sige det.. udsmykningen af værelset :)

Og jeg ved godt at det ikke er den bedste ide at reklamere for sin efterskole på sin efterskoleblog, men jeg vil nu alligevel sige at min efterskole er det fedeste sted at tilbringe sine sidste "folkeskoledage" inden gymnasiet eller hvad man nu skal lave.
Så hvis i tilfældigvis lander på min efterskole, så er det nok mig der ihærdigt viser jer rundt^^) i DO love it!

Ellers er der ikke så meget at rapportere herfra.. (Der er endnu flere der er blevet kærester! .. OG jeg skal bekendtgøre til aftensamlingen at Rose og Sebastian er sammen! *Mwahaha!* ) og så er der i øvrigt mad nu, så jeg tror jeg vil slutte med at sige;

Roger over & see you guys later!

søndag den 17. oktober 2010

Så er der dømt kærestetid og fødselsdag!

Det måtte jo komme;
Nu skal i høre om det at være kærester på efterskolen, og hvordan det er, at have fødselsdag herover! :D

Ja, jeg må sige, at sagerne allerede var igang i løbet af den første måned. Mange af mine venner har fundet sammen. Jeg har specielt et yndlingspar, som fandt sammen i denne uge; mine to bedste venner Rose og Sebastian ! :D jeg har ikke noget billede af dem sammen, men her er de hver for sig:


Nurh! Det er sku ikke til at stå for :D De passer så godt sammen.

De har jo bare kunne lide hinanden siden tidernes morgen, det har bare været lang tid under vejs! Ja, jeg kan da imponere med at jeg også selv har haft en finger med i spillet. Men alle folk har bare ventet på det. Det kommer ikke som en overraskelse.
Og nu vi er igang, kan jeg ligeså godt nævne, at vi faktisk allerede har en hel del par på skolen. 6-7 par er det blevet til. Og en del flirts^^ Pludselig var der helt vildt mange der fik kæreste på!

Og så skal jeg vist ikke komme for godt igang. Jeg har jo også fundet mig en efterskolegut. Og det er Nis! Tadaaa! :D Og det er sku en dejlig ting. Det er lidt anderledes at være kærester på en efterskole end det er derhjemme. Man kan jo se hinanden hele tiden!
Man får et meget tættere forhold. Jeg vil ikke sige at det er på en mega romantisk måde, sensuel eller hvad i synes. Mere sådan. Man kender sku bare hinanden bedre. Man ved hvad den anden kan lide, hvordan han/hun reagerer på ting. Den der periode hvor man lærer hinanden at kende er ikke ligeså lang som den er derhjemme. Og det er egentlig meget rart. Og så behøver man ikke aftale når man vil være sammen. Jeg tænker bare ; Jeg tror sku' lige jeg smutter ned til Nis. Og hvis han ikke er på sit værelse, jamen så behøver jeg bare at tøffe hen til de steder på skolen, jeg ved, han kan lide at være. Og hvis man har lyst til at være alene, så kan man også bare sige det, for man kan alligevel altid være sammen senere. Er det ikke smadder genialt? Det synes jeg sku!
Selvom det er lidt skod at man ikke må være på hinandens værelser efter klokken 22.30. Det er lidt øv. Men hva fa'en, man kan ikke få det hele :D

Til gengæld kan man risikere at få en masse gaver når man har fødselsdag! Jeg havde personligt fødselsdag d. 6. oktober, og jeg blev vækket af min kontakt-gruppe (familie / bofællesskab) med fødselsdagssang og flag og gaver!
Jeg fik en STOR papkasse af Simon, (nej nej, jeg havde ønsket mig den! Den er ornlig' rar at sidde i!) en malebog af Lizza og sæbebobler af Mette. Senere fik jeg flere sæbebobler og slik af Katrine. Det var verdens sejeste slik! Det der, som Juno spiser i starten af filmen! Den der røde og blå snor!.. Sooo cool!
Og så fik jeg selvfølgelig en masse ting sendt med posten :D .. Jeg får faktisk temmelig meget post generelt, nu vi snakker om det. Folk bliver altis så sure når jeg kommer ud fra kontoret med et kort, men i virkeligheden er det bare min mor der skriver hver uge, hvordan det går og sådan.. Det kunne være:
Hej min søde. Nu har jeg pakket fadene ned. Jeg tager over til Steen denne weekend. Går det bedre med at læse skråskrift? Nu vil jeg lave mig en krebinet. Vi ses denne weekend. XXX Mor
Jae.. Hun skriver på sådan nogle gocards, som jeg hænger op på min væg. Det ser ret cool ud :b

Nå! Men alt i alt var den en ret god fødselsdag! Man får jo hilsner hele dagen lang! Og hele skolen synger fødselsdagssang for en!
Hvem er det, som i dag her på skolen
fejrer, hun fylder sit 16 år
Det er jo Ida, som står der på stolen,
hvad skal der ske, ja om dette vi spår

Hun vil få breve og hilsner fra alle

Enkelte gaver skal nok falde
af
Og fra os andre et leve skal gjalde,
Ida tillykke med din fødselsdag

Sådan lyder vores egen fødselsdagssang^^ Man lærer den ret hurtigt når der går så mange elever på skolen, som hele tiden har fødselsdag. Pyha!!

Og så vil jeg til slut lige lægge nogle billeder ind!; :D så jeg kan illustrere min glæder ved at være på efterskole xD






Nå! Men hav en fantastisk ferie! Roger, over!



lørdag den 18. september 2010

Små værelser, store værelser

Okay, nu er det altså på tide, i ser mit værelse og hører om min "familie" :D

Jeg var egentlig ret utilfreds med min familie (bofællesskab) i starten, fordi vores område er det ældste på skolen, og vi øvrigt har de mindste værelser. Desuden følte jeg mig lidt malplaceret mellem alle "Joe Unit" drengene. (Det er alle gangsterne på skolen der kalder sig Joe og klipper sig karse xD) Og jeg indrømmer at jeg ikke har det tætteste forhold med min roomie. Men nu har jeg det faktisk rigtig fedt! Selvom min familie ikke er som de andre familier og ikke laver de samme ting, og selvom de spiller musik så højt at man ikke kan høre sig selv tænke, så er jeg rigtig glad for den! Og jeg bliver rigtig trist hvis nogen af dem forlader skolen eller bliver smidt hjem.
Men jeg havde også virkelig mange fordomme mod Joe Unit drengene i starten. En af dem fx. jeg troede han var en bad'ass, men hold kæft hvor er han sej! Han er seriøst verdens sødeste gangster (citat: det'det jeg sir', jeg er ikk' gangster, jeg er.. chokoladeblød!)
Og jeg har jo en milliard andre venner fra de andre familier på skolen som jeg altid går over til hvis det bliver lidt for meget med den musik de spiller.. ( Den her sang bliver spillet hele tiden; http://www.youtube.com/watch?v=-HSmnIMvgyE, det er næsten vores temasang xD )

Nå! Men mit værelse er virkelig småt i forhold til de andre familier's værelser, der er nye og renoverede. Mit er gammelt, og møblerne er også virkelig gamle. Men det er faktisk ret cool, der er beskeder under madrassen på sengen fra elever helt tilbage fra 1997.. det er vildt cool. Og så giver de gode råd, og advarer om at "Jens fra Trudvang er virkelig farlig!" og det er altså ærlig talt lidt federe og mere efterskoleagtigt end de andre værelser, de ligner lidt noget fra en Ikea reklame.
Her er min del af værelset:
Det kunne være cool hvis jeg også kunne vise jer den anden del, men det er jeg ikke sikker på at min roomie synes, er en fed ide, så det lader jeg være med.
Men det fede er, at når man kommer ind i rummet er det som to forskellige verdener xD Min del er.. ja, se på billedet, og min roomie's del er holdt i lyse farver, der er fire tegninger hængt op på væggen, og så ligger alt hendes tøj på gulvet xD Meh..
Man hvor jeg elsker Jack Sparrow.. Johnny Depp er så awesome!
Anyway. Det er to forskellige stilarter. Og det er underligt, for vi snakker sådan set fint sammen, der er ikke noget der. Det er bare lidt syret, tror aldrig vi ville ha snakket sammen, hvis ikke det var for efterskolen. Men sådan er det med mange af værelserne. Som regl tænker man "okay, hvad gik der galt for lærerne der?!" Men det ender faktisk med at punkeren og poppen alligevel bliver mega gode venner :D Det er noget af det fede ved at gå på efterskole. Så selvom jeg har et mikroskobisk, gammelt værelse, så elsker jeg det alligevel.

Stay cool!

tirsdag den 14. september 2010

Ting der spreder sig på efterskole

Nu var jeg jo utrolig heldig at skaffe mig lus allerede på tredie uge af efterskolen. Sådan noget er jo bare dejligt! Men jeg tror sku' ikke at man kan gå på efterskole uden at sådan noget sker. Så jeg kæmmede og fik dem væk igen. og min mor sendte en mail til skolen, og opfordrede til at opfordre folk til at kæmme.
Men der blev ikke gjort noget ud af det, og lur mig, om ikke jeg lige har fået anskaffet mig de små kryb i min hovedbund igen?! Ej for helvede, det er da irriterende, det spreder sig jo som ind i helvede. Jeg må arangere en "Storekæmmedag"
En anden ting, der spreder sig med lynets hast er rygter. Der gik for et eksempels skyld, et rygte om mig, der lyder på, at jeg har stukket samtlige rygere på skolen (vi har lige haft en stor sende-hjem-på-en-tænker-runde på grund af at folk ikke kan respektere reglerne omkring rygning) og det er jo ikke det fedeste rygte at have siddende. Men heldigvis gik rygtet i sig selv, da folk lærte mig bedre at kende.
Og så lige for at få det sidste med, er der en fra skolen, der har fået konstateret fnat. Hvis nogen kender det, ved i hvordan jeg har det. Der står alle steder, at man ikke skal kramme folk når man har det, og at man skal informere alle ens venner og familie om at man har det, så de også kan blive benhandlet for en sikkerhedsnålsskyld. Pyha. Vi er altså 145 elever der krammer hele tiden.. ARGH! Tjek det her : http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fnat.htm

Nå, men i dag kom efteråret vist.
På min efterskole skal man nemlig ud til morgenløb hver dag, har jeg sagt det? Men i hvert fald vågnede jeg op halv syv og tænkte; "Død-og-kridte" det regner og blæser udenfor. Men ud skal man jo. Så på med mine overdrevet seje gummistøvler (der er målebånd bag på!) og min regnfrakke og så ud af døren. Og vinden blæste virkelig efterårsagtigt. Men det er fint nok, så ved jeg, at jeg snart har fødselsdag! :D
I dag kunne jeg så se, at jeg var en af de sidste. Det syntes jeg var lidt underligt, indtil det gik op for mig, at de allesammen løb for at komme i tørvejr. Det var mægtig skægt. De næsten alle sammen som Jack Sparrow xD Men så var der morgenmad, og alle var mega våde og mega sure, og jeg sad bare og smilede over min syltetøjsmad. Sikke en herlig morgen!^^ (og så kom fnat-nyheden, og så var den ikke så god alligevel.. Men pyt med det xD)

Stay cool!

lørdag den 11. september 2010

En linjetur til KBH med det hele, tak!

Så var der ellers dømt linjetur til København for alle pengene!
Lige som man var færdig med køkkenugen, startede linjeugen, og alle de forskellige linjer skulle på tur. Performance og Explorer.kom (min linje) skulle til København. Art explorer skulle til Aarhus, Global explorer skulle vist til Omø eller noget i den dur, og Sience adventure skulle til .. skoven..
Måske ville det være en idé, lige at fortælle hvad de forskellige linjer går ud på, nu jeg tænker over det.

Global er globalt. Samfundet tror jeg, de har en herre sej lærer, der kommer fra U.S.A. og underviser på engelsk^^
Sience er for alle fysik/kemi nørderne.. Det er de kloge elever.
Performance. Tja. Drama?
Art siger også sig selv.
Adventure er idrætslinjen. "Har du lyst til at udfordre dig selv fysik og psygisk" stod der i informations-hæftet, og jeg skal da lige love for at de elever kommer ud for nogle ting :O Det'helt vildt.
Explorer er min linje ^^ Den handler om journalistik, kommunikation og medie. Jeg vil jo gerne være journalist, så det var det helt rigtige for mig, og jeg skal love for at jeg får brugt min hjernekapicitet til noget interessant stof!

Nå, men om onsdagen gik turen til København hvor vi straks gik igang med vores opgave. Vi skulle i grupper filme eller tage billede af en form for medie. Det kunne være.. reklamer eller musik eller sådan noget. Vores gruppe valgte stile.. Jeg var ligesom "hende med kameraet" og jeg synes selv at det gik rigtig godt, og det var rigtig sjovt at vade strøget igennem 20 gange og filme alt muligt. Jeg havde også en rigtig god gruppe^^ Men hvor var man bare træt efter sådan en dag.. En af dagene var vi også inde i DRbyen på rundvisning (hende der var rundviser er Jens fra min "familie"'s mor, og hun er overdrevet sej!) og hold da op! Stedet er jo helt vildt stort! Nøj hvor var det overvældende! Og vi lærte en hel masse om, hvordan man klipper film sammen og lydspor og alt muligt. Og så så vi en masse "celebreties" fx.. Ham der clemens! Og hende fra horisont. Er jeg den eneste der synes at hun er lidt strid? Nå! så var vi bagefter nede i talent studiet! SEJT! jeg trykkede på en af de store røde knapper! Det har jeg bare altid haft lyst til! *Dream came true!* Såååå sejt!
Samme aften var vi på rundvisning på Nordisk film og lære mere om klipning af film, og jeg rørte ved snurresnubs postkasse! Og Egon's jakkesæt og Yvonnes kjole, og den der kørestol fra Matador! Det var über nice!
Og næste morgen, fredag, fik vi foredrag om streetart. Det var nice! Der er nogen, der laver perleplader og sætter dem op forskellige steder i København, og der er nogen der strikker en kæmpe sok og putter over en refleks-dims der står ved vejene o.s.v. Mega sejt!
Og så var vi også i Mediatoriet, hvis der er nogen af jer, der kender det? Det minder lidt om "politiker for en dag" hvis nogen kender det. Man er ligesom med i et rollespil og skal ringe "folk" op og alt muligt. Det var skægt^^
Hold op hvor var det en masse indtryk jeg lige fik på tre dage, er du gal. Og selvom jeg kun bor 20 min. fra Nørreport station fik jeg også lige lært nogle nye steder at kende, så meget som jeg gik rundt..Til gengæld sled jeg mine yndlingssko op. Hul helt op til sokkerne..

Nå, ,men det hele kan ikke være godt, vel? :)
Lægger billeder ind en dag, internettet på skolen kan klare det.
Hyg jer!

mandag den 23. august 2010

Køkkentid!

Nånånånå. Så så man lige mig i hårnet!
Yep. Min linje har køkkentjans i den her uge, så det er os, der skal lave mad til alle de frådende hormonbombende teenagere der bor her på skolen^^ Og salat skal der til. Så jeg blev jo sat til at snitte 17 salathoveder. Iceberg, heldigvis. Det er verdens eneste rigtige salat. Og du skal ikke komme og sige Roccula til mig, for det smager altså bare dårligt!
Men jeg priste mig i hvert fald lykkelig et par gange eller otte for at jeg har mine fingernegle >_<
Nå, men tilbage til hårnettene. Jeg var selvfølgelig en af pigerne, der havde glemt hårelastikken på værelset og var tvunget til at bære en af disse rædsler. Men det var ikke så slemt igen, for det var praktisk talt alle pigerne der havde dem på (og også en enkelt dreng xD) og hva fa'en, var jo skægt! Ville egentlig have taget et billede af mig selv og lagt det ind her, men det der hårnet gik mig lidt på nerverne, så det røg direkte i skralderen. Godt det samme xD

I min salat sku' der melon, så jeg skulle stå i mit ansigtsfodsved og skære to hele vandmeloner ud. Og det lyder måske ikke af så meget, men det er det! Jeg havde hele tiden den oplevelse, at der pludselig stod en halv melon på bordet igen. Argh!

Og da vi så fik pause, endelig, fik vi resterne af kagen! Og når jeg siger kagen, så er det tilfældigvis den kage, som Mette og jeg bagte i weekenden (der sku' et kilo smør og 14 æg til xD) Den hedder "kagen du ved nok - chokoladekage" og vi gav den blå glasur på xD Anyway, så sku' vi ha' noget infor, og imens var jeg blevet sat til at give Gorm hovedbundsmassage. Han var helt væk xD Læreren blev nødt til at bede mig om at holde op, for Gorm så ud til at være tæt på at falde i søvn xD Hahaha.
TTYL :D

søndag den 22. august 2010

Hej igen!
It has bin a while since i wrote someth.
Nu har jeg tid xD
Efterskole er fantastisk! Dagen inden jeg tog af sted, var jeg utroligt bekymret. Hvad fa'en sku' der ske, hvis ikke folk ku' tage mig som jeg var osv. Men der er en hel anden aura på efterskole. Ingen fandt det specielt underligt at jeg random gik over til folk, jeg aldrig har snakket med og sagde "Jeg elsker dit hår! Må jeg røre ved det? Du ska' ha' en krammer!" . Eller, det var der måske nok nogen, der syntes, men alligevel er det helt okay at gøre den slags ting!
Og jeg elsker seriøst min efterskole-familie. Eller ... kontaktgruppe som det hedder. Det bofællesskab jeg bor i. Min roomie er total anderledes end mig, men vi kommer faktisk mega godt ud af det med hinanden, og hun er rigtig cool.
Jeg havde en del fordomme overfor en del af dem fra min familie i starten. Fx. er der en gut der ligner en rigtig gangster, men han er virkelig en cool fyr. Han er rigtig sød! (citat: det'det jeg sir', jeg er ikk' gangster, jeg er... chokoladeblød!) og selvom vores familie har de mindst renoverede værelser og inventar, er det klart den fedeste familie. "We play the music loud!" Vi har allerede fået taget 'vores' højtalere to gange, fordi vi spiller musik alt alt for højt xD

Alle fra min linje er også virkelig nice! Der er ingen klikker eller noget, vi fungerer mega godt som klasse. Og selvom jeg virkelig er dårlig til Fysik/Kemi, er timerne virkelig en ren nydelse, for vores lærer er bare så fed! Den eneste time jeg ikke kan lide er Tysk, men det er fordi jeg sådan stort set kun kan sige 2½ ting på tysk. Men det er okay, for jeg går stadig i klasse med nogle rigtig flinke folk, som hjælper mig og er meget tålmodige.

Nå, men man får jo tit kælenavne på efterskole, og jeg har allerede fået et par. Jeg er indtil videre blevet kaldt for "Katten" fordi jeg kan spinde og gør det ved enhver lejlighed, bare for at se hvordan folk reagerer når jeg pludselig vibrerer dem ind i øret xD De fleste er helt cool med at jeg opfører mig sådan. Derudover bliver jeg også kaldt for "Bjørnen" fordi jeg har den her mega cousy hættetrøje KUN lavet af det der mega bløde stof som babybamser er lavet af. Imagine hvordan det er, når jeg har den på, og spinder. De fleste siger "Nåååårh" rigtig højt, fordi jeg åbenbart ser meget nuttet ud. Nu er jeg jo heller ikke så høj, så det hjælper nok også på det :b

Jeg er meget stolt, jeg har nemlig selv vasket tøj! Jeg tror jeg kun vil gøre det i weekenderne, for vi har kun tre vaskemaskiner og en tørretumbler til 144 elever, så der er tit meget kø for at vaske tøj.

Her er nogle billeder fra introugen!


Har den smukkeste udsigt til solnedgangen fra mit vindue ^^

Sara, hun bruger meget tid i vores familie, så hun er vores "uofficielle medlem"

Anne Sophie^^ Hun er super sej

Astrid! Hende har jeg en gummistøvleklub med (det er verdens sejeste klub! .. Vi er tre medlemmer xD)

Nu vi snakker gummistøvler. Her er Rose's superseje gummistøvler! Meget kreative.

Nis og Karoline :b Nis er total flink, den gut jeg snakker mest med^^ Karoline er min yndlings homie :)

Nå! Men det var det, jeg lige havde at sige for denne gang.
Og forresten, jeg går på linje med en pige der hedder Dagmar. Hun har den fedeste blog i verden, tjek den ud :b
"behindthefan.com"

See you guys later!

fredag den 16. juli 2010

Hello there :D

Ja, så begyndte jeg lige at blogge.
Det startede med at min go'este veninde Loui viste mig hendes egen blog, og jeg syntes at det var en smadder god idé. Dét vil ville jeg også!
Okay, indrømmer at det var lidt svært i starten (tæppebombede Loui med hvorda-gør-man-det-her-beskeder konstance) men nu begynder det ligesom at blive lidt nemmere ^^

Har haft lyst til at blogge i snart et halvt år, men har ikke fået taget mig ordenligt sammen før nu. Så nu skal det være! Og hvad er smartere at blogge om end efterskolelivet?
Ganske vist er det ikke begyndt endnu, men jeg tager hul på bloggen nu alligevel :)

Så har fået et brev fra min kommende efterskole (Flakkebjerg efterskole) der informerer om, hvad man nu skal have med af ting og sager. Jeg har allerede læst det, men ville gerne liiige... Men brevet har min mor nu nakket, og eftersom klokken er 4 min i 12 om natten, gider hun ikke tage det frem lige nu. Det må jeg så vente med at læse igennem igen til imorgen. Sørens også..

Alt for nu O_o see you guys later!