Ida has left the building.
-Ida
Efterskolen set fra 153 cm'ers højde - hvis man ellers måler rigtigt^^
torsdag den 30. juni 2011
onsdag den 29. juni 2011
Giv det videre
Hov...
Jeg brugte mine sidste aften på skolen, på at sidde og stene ved bålpladsen, siddende op ad Mark. Det blev aldrig rigtig mørkt.. Vores (arh okay, vores daværende) amerikanske lærer, Josh, kom med skumfiduser og chokoladekiks, og som sædvanlig blev han i "Arw, man, how can you do that?!" -humør, hvis ikke man proppede den ristede skumfidus ovenpå en chokoladekiks.. På den rigtige måde. Og ikke tale om, om man måtte spise kiksene uden skumfidus ovenpå. No deal.
Jeg sov ovenpå Mark den nat, i en hængekøje i drivhuset, for alle værelserne var blevet klargjort. Ryddet for efterskole dilerdaller og ting og tøj. Rengjort. Vasket, pudset, støvet af. Og pollishet.
Værelset så mærkeligt ud. Tomt. Sollyset skinende ind ad vinduerne, for gardinerne var blevet pillet ned. Skabene var tomme. Ingen af mine mors postkort hang på væggene. Det eneste, der var tilbage, var to perleplader, en hundehvalpekalender, og et brev til de nye elever. Jeg håber, de kommer til at holde af værelset.
Vi måtte være oppe hele natten. Det meste af aftenen gik jeg rundt, og var bitter over, at Gustav ikke havde vist den mindste smule interesse for, at bruge noget af den sidste tid sammen med mig, jeg var frustreret og havde let til tårer. Jeg tror ikke, at nogen havde sovet ordenligt hele outrougen, det havde nok også en del af skylden- Jeg var ved at gro kroniske render under øjnene, og jeg havde ikke været i bad i.. Lad os sige lang tid. Jeg tog heller ikke min alt for store årstrøje af, før efter tre dage. Jeg sov i den.
Nogle af de mest awesome elever, var stået op (eller blevet oppe til) kl. 5, for at hjælpe køkkenlærerne med at bage kanelsnegle til morgenmad.
Nis rejste sig op, og sagde nogle enkle ord med gråd i stemmen, og det var nok til, at op til flere begyndte at tude allerede ved morgenstunden.
Jeg prøvede at udsætte det hele, men efterhånden som forældrene begyndte at trille ind ad indkørslen, blev jeg rastløs. Travede rundt mellem forskellige grupper af elever, men jeg blev aldrig mere end et minut af gangen. Min mor kom for seent.. Pres. Sad alene ved siden af Esben, og hele hans familie til afslutningen i hallen. Jeg har ingen ide om, hvornår min mor ankom, jeg kunne ikke se over mængden.
Til gengæld begyndte jeg at tude under forstanderjans afskedstale, der var betydeligt kortere end den tale, han holdte, da vi startede på skolen. Gud hvor var den lang... Han snakkede meget om, at efterskolen var et skib, der skulle nå over på den anden side af havet, og at der ville ske mange ting undervejs. Men med samarbejde, ville vi alle nå over på den anden side. Han brugte samme sammenligning denne gang. Selvom jeg småtudede, havde jeg ingen problemer med at lytte efter.
Heller ikke, da Dagmars far rejste sig op for at holde tale. "Giv det videre" blev han ved med at sige. Giv det videre, giv det videre, giv det videre. Gud hvor er hun heldig, at have sådan en far :)
Man får ikke kun gode venner på efterskolen. Faktisk vil der være personer, man ikke bryder sig om, eller som man ikke klinger så godt sammen med. - Anna og jeg var ikke de bedste venner på skolen, tværtimod. Der var mange ting indblandet i det sære forhold vi havde, men al uvenskabet endte i lørdags. Hun holdte tale, og begyndte at græde midt i det hele, men hold kæft hvor var det stærkt gået. Vi smilede til hinanden, da hun satte sig ned igen bagefter, skråt bagved mig. Da hele skolen lavede en krammeslange, hvor vi skulle kramme alle - alle!- fra hele skolen, smilede vi til hinanden. Vi gav hinanden et knus, og det var en ubeskriveligt behagelig følelse at slutte fred, inden det hele sluttede.
Krammeslangen: Alle fra skolen stilte sig op i en lang række, og den første i rækken krammede hele rækken, den næste følger efter osv. Dermed får alle at kram af alle. Det gik op for mig, at der faktisk var en del fra skolen, jeg aldrig fik snakket ordenligt med. - Op til flere græd. Ej, det er løgn. Sort set alle græd. Specielt drenge, faktisk. Især drengene. De hulkede ned i mit hår, og jeg fik op til flere højlydte smækkys på håret og på kinden, og det var overhovedet ikke mærkeligt. På enhver anden dag, havde jeg tænkt "Hvad fanden sker der her" men den dag var anderledes.
Man havde bare lyst til at dele al sin kærlighed til hinanden og til skolen ud, vise at man holdt af hinanden.
Den dag tænkte jeg slet ikke på alle de hårde tider på skolen. Alle de gange, jeg bare har haft lyst til at gemme mig under dynen og tude, fordi jeg troede, at det bare kunne være f*cking ligegyldigt, om jeg var der eller ej. Alle de gange, jeg har haft lyst til at slå Nis eller Gustav -og/eller gjort det. Alle de gange, jeg ikke har kunnet finde mig selv, eller et sted, jeg kunne vlre i fred. De gange, jeg bare gerne ville hjem. De gange jeg lagde mig i sneen udenfor om aftenen, og bare ventede på, at det hele skulle overstå, og de gange, jeg har haft lyst til at skrige en eller anden ind i hovedet, eller ødelægge et eller andet. Alle de gange var bare forsvundet. Jeg ved, at jeg burde huske dem.. For de tider fyldte ret meget.
Men lige nu.. Lige nu, kan jeg kun huske på krammeslangen, folks tuden, og folks krammen, og folk, der har sagt til mig, at de bare kommer til at savne mig. Rolf, der kommer småløbende (hvilket er ret cool, når det er Rolf) hen til mig, med et bekymret udtryk i ansigtet, og fik sagt noget i stil med, at vi da skulle ses igen, og at vi kunne lave et eller andet i ferien? Lizza der med et kæmpe grin kommer løbende over til mig, lige inden hun tager afsted, men i næste sekund tudbrøler over min skulder. Astrids "Det er ikke farvel, Ida, det er på gensyn" . Synet af to drenge, jeg ikke troede snakkede sammen, der bare står, og krammer hinanden, mens de stortuder. Signe, der giver mig en svingtur, og Mark der knuger min hånd på vej ud til forældrene. Alt det husker jeg.
Bare jeg lukker øjnene, kan jeg huske den varme, der blev delt ud til højre og venstre i lørdags. Og så får jeg en kæmpe klump i halsen; jeg har slet ikke bearbejdet de der følelser, for så snart jeg kom hjem, kunne man ikke komme ind på mit værelse af bar tasker, dyner, sovedyr, papkasser og alt muligt andet lort, jeg har samlet sammen i løbet af året. Problemet er, at jeg flyttede til lejlighed mens jeg gik på skolen, og mit nye værelse derhjemme, var kun tilpasset alt de ragelse, jeg i forvejen havde liggende derhjemme. Ikke tale om, at jeg kan proppe flere bamser, farveblyanter, tshirts, sokker, papkasser, bøger og alt muligt andet ind i det værelse. Det er der ikke plads til. Så jeg må smide alt muligt ud, før jeg kan tænke på noget som helst andet. Og før jeg kunne gøre det, blev jeg slæbt til Gilleleje med min veninde i sommerhus. Jeg tror ikke, jeg var særlig spænende. Jeg tænkte hele tiden på skolen. Signe, Gustav, Mark, Nis, køkkenline, Lennart, Jan, Gitte, natterend, morgentræthed, om jeg får noget røræg til næste aftensmad, lyden af klokken der ringer, gå på småsten med bare tær... Jeg var slet ikke nærværende.. Jeg ville bare hjem.. Være alene.
Og når nu jeg er det, vil jeg slet ikke være alene overhovedet.. Jeg vil tilbage til F.E. Tilbage til at holde alle folk i hånden og grine og pjatte og have det sjovt.
Og til at blogge! Hvad skal jeg nu blogge om? Helt ærligt, min nye blog bliver aldrig ligeså god som efterskolebloggen. Jeg har jo ikke noget at skrive om. Om gymnasiet? Der sker jo ikke en fløjtende fis i gymnasiet i forhold til efterskolen, man bor der jo ikke. Skal jeg bare blogge om det almindelige teenagerliv? Standart. Der sker ikke noget. Jeg ved ikke hvad søren jeg skal stille op med alt det... Og så alle de ting, der skal ned i kælderen? Pyh..
Men jeg har vel gjort det, der var meningen.. Givet det videre, efterskolelivet. (Hvorfor kan jeg ikke huske alle de dårlige tider?!) Det er ærlig talt ikke en dans på lutter lagkage.. Så vidt jeg burde huske.. Men når det hele er overstået, så kan man ikke huske det, kan jeg konstatere. Jeg savner det.
Traskehelevejennedikælderen-suk
-Ida
P.S Hilsen til min tidligere klasselærer, Tina, der nok er pænt meget højgravid hele vejen rundt om maven :) Held og lykke med det!
Jeg brugte mine sidste aften på skolen, på at sidde og stene ved bålpladsen, siddende op ad Mark. Det blev aldrig rigtig mørkt.. Vores (arh okay, vores daværende) amerikanske lærer, Josh, kom med skumfiduser og chokoladekiks, og som sædvanlig blev han i "Arw, man, how can you do that?!" -humør, hvis ikke man proppede den ristede skumfidus ovenpå en chokoladekiks.. På den rigtige måde. Og ikke tale om, om man måtte spise kiksene uden skumfidus ovenpå. No deal.
Jeg sov ovenpå Mark den nat, i en hængekøje i drivhuset, for alle værelserne var blevet klargjort. Ryddet for efterskole dilerdaller og ting og tøj. Rengjort. Vasket, pudset, støvet af. Og pollishet.
Værelset så mærkeligt ud. Tomt. Sollyset skinende ind ad vinduerne, for gardinerne var blevet pillet ned. Skabene var tomme. Ingen af mine mors postkort hang på væggene. Det eneste, der var tilbage, var to perleplader, en hundehvalpekalender, og et brev til de nye elever. Jeg håber, de kommer til at holde af værelset.
Vi måtte være oppe hele natten. Det meste af aftenen gik jeg rundt, og var bitter over, at Gustav ikke havde vist den mindste smule interesse for, at bruge noget af den sidste tid sammen med mig, jeg var frustreret og havde let til tårer. Jeg tror ikke, at nogen havde sovet ordenligt hele outrougen, det havde nok også en del af skylden- Jeg var ved at gro kroniske render under øjnene, og jeg havde ikke været i bad i.. Lad os sige lang tid. Jeg tog heller ikke min alt for store årstrøje af, før efter tre dage. Jeg sov i den.
Nogle af de mest awesome elever, var stået op (eller blevet oppe til) kl. 5, for at hjælpe køkkenlærerne med at bage kanelsnegle til morgenmad.
Nis rejste sig op, og sagde nogle enkle ord med gråd i stemmen, og det var nok til, at op til flere begyndte at tude allerede ved morgenstunden.
Jeg prøvede at udsætte det hele, men efterhånden som forældrene begyndte at trille ind ad indkørslen, blev jeg rastløs. Travede rundt mellem forskellige grupper af elever, men jeg blev aldrig mere end et minut af gangen. Min mor kom for seent.. Pres. Sad alene ved siden af Esben, og hele hans familie til afslutningen i hallen. Jeg har ingen ide om, hvornår min mor ankom, jeg kunne ikke se over mængden.
Til gengæld begyndte jeg at tude under forstanderjans afskedstale, der var betydeligt kortere end den tale, han holdte, da vi startede på skolen. Gud hvor var den lang... Han snakkede meget om, at efterskolen var et skib, der skulle nå over på den anden side af havet, og at der ville ske mange ting undervejs. Men med samarbejde, ville vi alle nå over på den anden side. Han brugte samme sammenligning denne gang. Selvom jeg småtudede, havde jeg ingen problemer med at lytte efter.
Heller ikke, da Dagmars far rejste sig op for at holde tale. "Giv det videre" blev han ved med at sige. Giv det videre, giv det videre, giv det videre. Gud hvor er hun heldig, at have sådan en far :)
Man får ikke kun gode venner på efterskolen. Faktisk vil der være personer, man ikke bryder sig om, eller som man ikke klinger så godt sammen med. - Anna og jeg var ikke de bedste venner på skolen, tværtimod. Der var mange ting indblandet i det sære forhold vi havde, men al uvenskabet endte i lørdags. Hun holdte tale, og begyndte at græde midt i det hele, men hold kæft hvor var det stærkt gået. Vi smilede til hinanden, da hun satte sig ned igen bagefter, skråt bagved mig. Da hele skolen lavede en krammeslange, hvor vi skulle kramme alle - alle!- fra hele skolen, smilede vi til hinanden. Vi gav hinanden et knus, og det var en ubeskriveligt behagelig følelse at slutte fred, inden det hele sluttede.
Krammeslangen: Alle fra skolen stilte sig op i en lang række, og den første i rækken krammede hele rækken, den næste følger efter osv. Dermed får alle at kram af alle. Det gik op for mig, at der faktisk var en del fra skolen, jeg aldrig fik snakket ordenligt med. - Op til flere græd. Ej, det er løgn. Sort set alle græd. Specielt drenge, faktisk. Især drengene. De hulkede ned i mit hår, og jeg fik op til flere højlydte smækkys på håret og på kinden, og det var overhovedet ikke mærkeligt. På enhver anden dag, havde jeg tænkt "Hvad fanden sker der her" men den dag var anderledes.
Man havde bare lyst til at dele al sin kærlighed til hinanden og til skolen ud, vise at man holdt af hinanden.
Den dag tænkte jeg slet ikke på alle de hårde tider på skolen. Alle de gange, jeg bare har haft lyst til at gemme mig under dynen og tude, fordi jeg troede, at det bare kunne være f*cking ligegyldigt, om jeg var der eller ej. Alle de gange, jeg har haft lyst til at slå Nis eller Gustav -og/eller gjort det. Alle de gange, jeg ikke har kunnet finde mig selv, eller et sted, jeg kunne vlre i fred. De gange, jeg bare gerne ville hjem. De gange jeg lagde mig i sneen udenfor om aftenen, og bare ventede på, at det hele skulle overstå, og de gange, jeg har haft lyst til at skrige en eller anden ind i hovedet, eller ødelægge et eller andet. Alle de gange var bare forsvundet. Jeg ved, at jeg burde huske dem.. For de tider fyldte ret meget.
Men lige nu.. Lige nu, kan jeg kun huske på krammeslangen, folks tuden, og folks krammen, og folk, der har sagt til mig, at de bare kommer til at savne mig. Rolf, der kommer småløbende (hvilket er ret cool, når det er Rolf) hen til mig, med et bekymret udtryk i ansigtet, og fik sagt noget i stil med, at vi da skulle ses igen, og at vi kunne lave et eller andet i ferien? Lizza der med et kæmpe grin kommer løbende over til mig, lige inden hun tager afsted, men i næste sekund tudbrøler over min skulder. Astrids "Det er ikke farvel, Ida, det er på gensyn" . Synet af to drenge, jeg ikke troede snakkede sammen, der bare står, og krammer hinanden, mens de stortuder. Signe, der giver mig en svingtur, og Mark der knuger min hånd på vej ud til forældrene. Alt det husker jeg.
Bare jeg lukker øjnene, kan jeg huske den varme, der blev delt ud til højre og venstre i lørdags. Og så får jeg en kæmpe klump i halsen; jeg har slet ikke bearbejdet de der følelser, for så snart jeg kom hjem, kunne man ikke komme ind på mit værelse af bar tasker, dyner, sovedyr, papkasser og alt muligt andet lort, jeg har samlet sammen i løbet af året. Problemet er, at jeg flyttede til lejlighed mens jeg gik på skolen, og mit nye værelse derhjemme, var kun tilpasset alt de ragelse, jeg i forvejen havde liggende derhjemme. Ikke tale om, at jeg kan proppe flere bamser, farveblyanter, tshirts, sokker, papkasser, bøger og alt muligt andet ind i det værelse. Det er der ikke plads til. Så jeg må smide alt muligt ud, før jeg kan tænke på noget som helst andet. Og før jeg kunne gøre det, blev jeg slæbt til Gilleleje med min veninde i sommerhus. Jeg tror ikke, jeg var særlig spænende. Jeg tænkte hele tiden på skolen. Signe, Gustav, Mark, Nis, køkkenline, Lennart, Jan, Gitte, natterend, morgentræthed, om jeg får noget røræg til næste aftensmad, lyden af klokken der ringer, gå på småsten med bare tær... Jeg var slet ikke nærværende.. Jeg ville bare hjem.. Være alene.
Og når nu jeg er det, vil jeg slet ikke være alene overhovedet.. Jeg vil tilbage til F.E. Tilbage til at holde alle folk i hånden og grine og pjatte og have det sjovt.
Og til at blogge! Hvad skal jeg nu blogge om? Helt ærligt, min nye blog bliver aldrig ligeså god som efterskolebloggen. Jeg har jo ikke noget at skrive om. Om gymnasiet? Der sker jo ikke en fløjtende fis i gymnasiet i forhold til efterskolen, man bor der jo ikke. Skal jeg bare blogge om det almindelige teenagerliv? Standart. Der sker ikke noget. Jeg ved ikke hvad søren jeg skal stille op med alt det... Og så alle de ting, der skal ned i kælderen? Pyh..
Men jeg har vel gjort det, der var meningen.. Givet det videre, efterskolelivet. (Hvorfor kan jeg ikke huske alle de dårlige tider?!) Det er ærlig talt ikke en dans på lutter lagkage.. Så vidt jeg burde huske.. Men når det hele er overstået, så kan man ikke huske det, kan jeg konstatere. Jeg savner det.
Traskehelevejennedikælderen-suk
-Ida
P.S Hilsen til min tidligere klasselærer, Tina, der nok er pænt meget højgravid hele vejen rundt om maven :) Held og lykke med det!
torsdag den 23. juni 2011
Tilføjelse
38. Hvis jeres mor siger, at i ikke må tage jeres film med ned på skolen, så gør det alligevel. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad hun havde regnet med o.O Det er efterskole med efterskole på, at se film sammen.
Filmhygge!
-Ida
Filmhygge!
-Ida
Øv..
På lørdag kommer forældrene og henter os. Jeg håber, det regner den dag. Det regnede også da vi ankom her på skolen, sidste år i august. Jeg regnede også. Jeg græd som pisket hele vejen til Slagelse, for jeg var bare så bange for, at de andre ikke ville kunne lide mig.
Men selvfølgelig var der nogen, der kunne lide mig, og jeg har fået flere rigtig gode venner. Men endnu er det ikke gået op for mig, at der er få dage til, at det hele er slut.
Det gik først op for mig i går, da jeg var på vej i Brugsen med min bedste ven Esben, hans kæreste Sofie og min roomie Signe. Jeg var ved at tude på vejen derned. Kun fordi Esben og Sofie snakkede helt normalt. På en Esben- og Sofieagtig måde.
Pludselig gik det op for mig, at Esben ikke bare lige bor ned ad gangen, ned ad trappen og ind ad døren i virkeligheden.
Han bor helt i udkanten af Roskilde, og så kan vi ikke bare lige tage til Slagelse og købe slik i Magic for 45 kroner. Vi kan ikke bare lige sætte en film på og ligge i han og Nis’ kæmpestore seng. Han kan ikke bare lige bage en kage med 30 æg og 4 kilo sukker i weekenderne, og jeg kan ikke bare lige gå en tur med ham, hvis jeg er trist. Vi kan ikke bare lige sætte os i gangen i vores hjørne og snakke om løst og fast. Jeg kan ikke længere sove i ekstrasengen på deres værelse om natten i weekenderne, efter lærerne har været på tjek (Undskyld), og snakke om alt i hele verden, og føle mig uendelig lykke for, at jeg har så god en ven, som ham.
Han kan ikke bare lige lave pandekager til dem der bliver i weekenderne mere, for der bliver ikke flere weekender på skolen. Lige om lidt er det slut.
Jeg var ved at begynde at græde, og klumpen i halsen nærmest tvang mig til at skubbe ham ind i en busk og sige “Øøøv, jeg kommer til at savne dig” og derefter trampe videre. Så ned i jorden de næste stykke tid, bare ventende på, at klumpen forsvandt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu.. Jeg kommer sådan til at savne ham, og også de andre.
Det er aldrig gået op for mig, hvordan det føles at skulle skilles fra alle dem, man holder af på skolen. Det minder mig om, at jeg sidste år i november hørte et brev i Barometeret, om en pige, der savnede at sidde i vindueskarmen på sin efterskole, og spise sin venindes smarties. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad pokker hun mente med alt det. Det gør jeg nu.
Jeg kommer til at savne jer, Flakkebørn. Jeg kommer til at savne jer.
Og nu sidder jeg her, med min nye lilla årstrøje, som selvfølgelig er 100 gange for stor, fordi jeg igen har målt forkert, og tuder, på mit næsten nedpakkede værelse. Jeg har to poser vasketøj, en plakat og en pakke 2 meter lange pink sugerør tilbage. Og en supermandkappe. Og faktisk en hel del flere ting, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.
Signe og jeg efterlader to fasanfjer, jeg fandt igår, en hundekalender, nole avisudklip og en perleplade. Og en stor rød kyssemund på spejlet.. Ej, den fjerner jeg altså. Puha.. Jeg har ikke lyst..
Øv
-Ida
Men selvfølgelig var der nogen, der kunne lide mig, og jeg har fået flere rigtig gode venner. Men endnu er det ikke gået op for mig, at der er få dage til, at det hele er slut.
Det gik først op for mig i går, da jeg var på vej i Brugsen med min bedste ven Esben, hans kæreste Sofie og min roomie Signe. Jeg var ved at tude på vejen derned. Kun fordi Esben og Sofie snakkede helt normalt. På en Esben- og Sofieagtig måde.
Pludselig gik det op for mig, at Esben ikke bare lige bor ned ad gangen, ned ad trappen og ind ad døren i virkeligheden.
Han bor helt i udkanten af Roskilde, og så kan vi ikke bare lige tage til Slagelse og købe slik i Magic for 45 kroner. Vi kan ikke bare lige sætte en film på og ligge i han og Nis’ kæmpestore seng. Han kan ikke bare lige bage en kage med 30 æg og 4 kilo sukker i weekenderne, og jeg kan ikke bare lige gå en tur med ham, hvis jeg er trist. Vi kan ikke bare lige sætte os i gangen i vores hjørne og snakke om løst og fast. Jeg kan ikke længere sove i ekstrasengen på deres værelse om natten i weekenderne, efter lærerne har været på tjek (Undskyld), og snakke om alt i hele verden, og føle mig uendelig lykke for, at jeg har så god en ven, som ham.
Han kan ikke bare lige lave pandekager til dem der bliver i weekenderne mere, for der bliver ikke flere weekender på skolen. Lige om lidt er det slut.
Jeg var ved at begynde at græde, og klumpen i halsen nærmest tvang mig til at skubbe ham ind i en busk og sige “Øøøv, jeg kommer til at savne dig” og derefter trampe videre. Så ned i jorden de næste stykke tid, bare ventende på, at klumpen forsvandt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu.. Jeg kommer sådan til at savne ham, og også de andre.
Det er aldrig gået op for mig, hvordan det føles at skulle skilles fra alle dem, man holder af på skolen. Det minder mig om, at jeg sidste år i november hørte et brev i Barometeret, om en pige, der savnede at sidde i vindueskarmen på sin efterskole, og spise sin venindes smarties. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad pokker hun mente med alt det. Det gør jeg nu.
Jeg kommer til at savne jer, Flakkebørn. Jeg kommer til at savne jer.
Og nu sidder jeg her, med min nye lilla årstrøje, som selvfølgelig er 100 gange for stor, fordi jeg igen har målt forkert, og tuder, på mit næsten nedpakkede værelse. Jeg har to poser vasketøj, en plakat og en pakke 2 meter lange pink sugerør tilbage. Og en supermandkappe. Og faktisk en hel del flere ting, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.
Signe og jeg efterlader to fasanfjer, jeg fandt igår, en hundekalender, nole avisudklip og en perleplade. Og en stor rød kyssemund på spejlet.. Ej, den fjerner jeg altså. Puha.. Jeg har ikke lyst..
Øv
-Ida
onsdag den 22. juni 2011
tirsdag den 14. juni 2011
Gode råd!
Ahá! Det havde i godt nok ikke ventet! En hel ny, hjemmelavet liste med gamle gode råd om det nye efterskoleår! Wauw!
*Ahrem - tør lyd*
Regl nummer allervigtigst!
Kig på så mange efterskoler som muligt, når I vælger hvilken en det skal være. Udnyt efterskolernes besøgsdag til bristepunktet. På en eller anden led, synes jeg at det er synd, jeg ikke selv fik kigget på andre end Flakkebjerg. Jeg fik aldrig rigtig set nogle af de andre, jeg havde tjekket ud på internettet. Og det gør altså virkelig en forskel at få en rundvisning af nogle elever, i forhold til, bare at læse på internettet.
1. Piger (og drenge)... Pak lige så meget tøj og så mange ting I orker at tage med. Der er ikke nogen, der lægger mærke til at at i har 2 store Ikeaposer, en kuffert, en rygsæk og en bamse med, når I ankommer. I hvert fald ikke når i kommer for sent ^^ *hmhmhmmm*
2. Bliv på skolen den første weekend. Faktisk anbefaler jeg, at man bliver hele den første måned, medmindre man har en kæreste eller skildpadde, man virkelig bare er ved at dø efter at komme hjem og kysse på. Om ikke andet må I tage størstedelen af jeres bagage med med det samme når I ankommer på skolen, i stedet for at tage hjem weekenden efter for at hente det.
3. Hvis der kun er to fade med røræg.. så tag for søren kun en skefuld eller to! Alle har sgu da ret til noget af det lækre mad, hvad enten man er en kæmpebaby eller halvanden meter høj. Del! Deldeldel.
4. Hvis du tager af andre folks tandpasta i din familie/på ding gang/hvor du nu bor, så køb en selv, som du kan lægge ud til deling, når den første er sluppet op. Så deler du nemlig også ud, i stedet for bare at tage :)
5. Hvis man er vant til at gå i seng kl. 10 hver dag, skal man nok ikke regne med at få sååå meget søvn de første par dage.. Uge.. Andre folk er måske vant til at gå i seng klokken 12. Det betyder ikke, at du skal finde dig i, at de andre holder fest ude på gangen om natten, men det betyder heller ikke, at de ikke må snakke eller høre musik inde på deres værelser.
6. Meen.. Man må godt lige gå ud og sige, hallo, det ku' være nice, hvis I lige dæmpede jer en lille smule, hvis der bliver spillet mega høj techno i fællesrummet om natten. Men lad være med at flippe ud over bagateller.
7. Har du slik, du ikke vil dele: spis det i smug.
8. Hvis du ikke spiser det i smug, del ud i hvert fald én gang.
9. Lad være med at tage ting uden at spørge.
10. Aflever ting, så det ikke kan ses, du har taget det uden at spørge.
11. Sæt navn på alle dine opladere og elektroniske dimser.
12. Efterlad aldrig opladere eller elektroniske dimser et sted, der ikke er dit værelse eller din taske.
13. Giv folk en chance til. Og en mere. Og en til. I hvert fald den første måned
14. Lad være med at skifte roomie, inden der er gået en måned.. Den person, der virkede som den perfekte nye roomie for dig, finder du måske ud af, ikke var heelt som du regnede med..
15. Brug din kontaktlærer. Brok dig så meget du vil til vedkommende. Og hvis han/hun synes, at du brokker dig for meget, så brok dig over dét i stedet.
16. Lås altid din cykel. Det kan godt være, at folk synes at du er fjollet og ikke stoler på dem. Men når der er gået et halvt år, er du glad for, at du har den eneste cykel på skolen, der ikke er smidt væk eller smadret.
17. Ring eller sms dine forældre engang imellem. De vil gerne vide, at du har det godt.
18. Kom til dine køkkentjanser!!!
19. Snak med så mange som muligt i starten, og lad være med at sidde på dit værelse og være på funnyjunk, facebook, tumblr og weheartit hele tiden
20. Hør Det Elektriske Barometer på netradioen med en ven eller din roomie om søndagen (kl. 21)
21. Lad være med at slæbe din kælehamster med. Du får rigeligt med kæledyr. Fnat, husstøvmider, edderkopper, myrer, hvor lang tid har du?
22. Lad være med at bekymre dig om, om du får lus eller ej. Bare rolig: det skal du nok.
23. Tag billeder. MASSER af billeder.
24. Væk dem der har fødselsdag på din gang/ i din familie med en fødselsdagssang. Og lav en tegning eller en blomsterkrans til dem, det bliver de smadderglade for. Du behøver ikke at købe noget, men man bliver bare så glad over, at der er nogen, der har husket ens fødselsdag, at man er fuldstændig ligeglad med, om det er et Hello Kitty armbånd, en pakke snøfler, en tegning eller en CD man får.
25. Sig "Må jeg bede om vandet" i stedet for, bare at række ind over andres tallerkener, når I spiser.
26. Sig tak, når nogen har gjort dig en tjeneste.
27. Når du skal vaske tøj, kan du godt spørge din roomie, om han eller hun har en tshirt, der trænger til at blive vasket. Det gør jo ikke en forskel for dig, men din roomie bliver glad :)
28. Når der er gammel elevdag, så lås din tandbørste inde på dit værelse! Gamle elever er farlige.. Ja, eller jeg er ikke! Men andre er måske!
29. Sig din mening til samlingerne. Nogle gange kan der godt blive snakket i krogene, men der vil med garanti altid være nogen, der er enig, og folk vil under alle omstændigheder vise interesse for din mening :)
30. Hvis du absolut skal gå på natterend, så gå stille med dørene! ... På alle måder. Respekter dem, der gerne vil sove. Inkl. din roomie.
31. Hvis du virkelig bare absolut skal have en ven på besøg om natten, så spørg for Guds skyld din roomie om lov først. Det er ikke alle, der gider at høre på jeres smasken hele natten. Desuden får din roomie også en streg, hvis det bliver opdaget. Så respekter din roomies valg.
33. Hvis I har dyr på skolen, så behandl dem ordenligt.
34. Tag initiativ til noget sjovt. En fodboldtunering eller en gåtur, hvad ved jeg. Noget fælles :) Eller lav et diasshow med billeder
35. Lad være med altid at komme for sent til timerne. Det er møgirriterende for de andre, at der altid kommer nogen vadende midt i det hele.
36. Skriv snailmail, hvis du har nogle venner, der også går på efterskole (en anden end den du går på, vel og mærket) -skriv et "alle rejser dig op"-brev :)
(Bliver muligvis opdateret, så hold endelig øje :)
Gode råd til folk, der skal gå på Flakke :) - Det må jeg altså godt skrive.
1.Red-Thorfinn!!
2. Don't fuck with køkkenline! Hun er for awesome. Men hun kommer op og henter dig, hvis ikke du kommer til din morgenmadstjans!
3. Gør dig dine egne erfaringer :)
Cool
-Ida
*Ahrem - tør lyd*
Regl nummer allervigtigst!
Kig på så mange efterskoler som muligt, når I vælger hvilken en det skal være. Udnyt efterskolernes besøgsdag til bristepunktet. På en eller anden led, synes jeg at det er synd, jeg ikke selv fik kigget på andre end Flakkebjerg. Jeg fik aldrig rigtig set nogle af de andre, jeg havde tjekket ud på internettet. Og det gør altså virkelig en forskel at få en rundvisning af nogle elever, i forhold til, bare at læse på internettet.
1. Piger (og drenge)... Pak lige så meget tøj og så mange ting I orker at tage med. Der er ikke nogen, der lægger mærke til at at i har 2 store Ikeaposer, en kuffert, en rygsæk og en bamse med, når I ankommer. I hvert fald ikke når i kommer for sent ^^ *hmhmhmmm*
2. Bliv på skolen den første weekend. Faktisk anbefaler jeg, at man bliver hele den første måned, medmindre man har en kæreste eller skildpadde, man virkelig bare er ved at dø efter at komme hjem og kysse på. Om ikke andet må I tage størstedelen af jeres bagage med med det samme når I ankommer på skolen, i stedet for at tage hjem weekenden efter for at hente det.
3. Hvis der kun er to fade med røræg.. så tag for søren kun en skefuld eller to! Alle har sgu da ret til noget af det lækre mad, hvad enten man er en kæmpebaby eller halvanden meter høj. Del! Deldeldel.
4. Hvis du tager af andre folks tandpasta i din familie/på ding gang/hvor du nu bor, så køb en selv, som du kan lægge ud til deling, når den første er sluppet op. Så deler du nemlig også ud, i stedet for bare at tage :)
5. Hvis man er vant til at gå i seng kl. 10 hver dag, skal man nok ikke regne med at få sååå meget søvn de første par dage.. Uge.. Andre folk er måske vant til at gå i seng klokken 12. Det betyder ikke, at du skal finde dig i, at de andre holder fest ude på gangen om natten, men det betyder heller ikke, at de ikke må snakke eller høre musik inde på deres værelser.
6. Meen.. Man må godt lige gå ud og sige, hallo, det ku' være nice, hvis I lige dæmpede jer en lille smule, hvis der bliver spillet mega høj techno i fællesrummet om natten. Men lad være med at flippe ud over bagateller.
7. Har du slik, du ikke vil dele: spis det i smug.
8. Hvis du ikke spiser det i smug, del ud i hvert fald én gang.
9. Lad være med at tage ting uden at spørge.
10. Aflever ting, så det ikke kan ses, du har taget det uden at spørge.
11. Sæt navn på alle dine opladere og elektroniske dimser.
12. Efterlad aldrig opladere eller elektroniske dimser et sted, der ikke er dit værelse eller din taske.
13. Giv folk en chance til. Og en mere. Og en til. I hvert fald den første måned
14. Lad være med at skifte roomie, inden der er gået en måned.. Den person, der virkede som den perfekte nye roomie for dig, finder du måske ud af, ikke var heelt som du regnede med..
15. Brug din kontaktlærer. Brok dig så meget du vil til vedkommende. Og hvis han/hun synes, at du brokker dig for meget, så brok dig over dét i stedet.
16. Lås altid din cykel. Det kan godt være, at folk synes at du er fjollet og ikke stoler på dem. Men når der er gået et halvt år, er du glad for, at du har den eneste cykel på skolen, der ikke er smidt væk eller smadret.
17. Ring eller sms dine forældre engang imellem. De vil gerne vide, at du har det godt.
18. Kom til dine køkkentjanser!!!
19. Snak med så mange som muligt i starten, og lad være med at sidde på dit værelse og være på funnyjunk, facebook, tumblr og weheartit hele tiden
20. Hør Det Elektriske Barometer på netradioen med en ven eller din roomie om søndagen (kl. 21)
21. Lad være med at slæbe din kælehamster med. Du får rigeligt med kæledyr. Fnat, husstøvmider, edderkopper, myrer, hvor lang tid har du?
22. Lad være med at bekymre dig om, om du får lus eller ej. Bare rolig: det skal du nok.
23. Tag billeder. MASSER af billeder.
24. Væk dem der har fødselsdag på din gang/ i din familie med en fødselsdagssang. Og lav en tegning eller en blomsterkrans til dem, det bliver de smadderglade for. Du behøver ikke at købe noget, men man bliver bare så glad over, at der er nogen, der har husket ens fødselsdag, at man er fuldstændig ligeglad med, om det er et Hello Kitty armbånd, en pakke snøfler, en tegning eller en CD man får.
25. Sig "Må jeg bede om vandet" i stedet for, bare at række ind over andres tallerkener, når I spiser.
26. Sig tak, når nogen har gjort dig en tjeneste.
27. Når du skal vaske tøj, kan du godt spørge din roomie, om han eller hun har en tshirt, der trænger til at blive vasket. Det gør jo ikke en forskel for dig, men din roomie bliver glad :)
28. Når der er gammel elevdag, så lås din tandbørste inde på dit værelse! Gamle elever er farlige.. Ja, eller jeg er ikke! Men andre er måske!
29. Sig din mening til samlingerne. Nogle gange kan der godt blive snakket i krogene, men der vil med garanti altid være nogen, der er enig, og folk vil under alle omstændigheder vise interesse for din mening :)
30. Hvis du absolut skal gå på natterend, så gå stille med dørene! ... På alle måder. Respekter dem, der gerne vil sove. Inkl. din roomie.
31. Hvis du virkelig bare absolut skal have en ven på besøg om natten, så spørg for Guds skyld din roomie om lov først. Det er ikke alle, der gider at høre på jeres smasken hele natten. Desuden får din roomie også en streg, hvis det bliver opdaget. Så respekter din roomies valg.
33. Hvis I har dyr på skolen, så behandl dem ordenligt.
34. Tag initiativ til noget sjovt. En fodboldtunering eller en gåtur, hvad ved jeg. Noget fælles :) Eller lav et diasshow med billeder
35. Lad være med altid at komme for sent til timerne. Det er møgirriterende for de andre, at der altid kommer nogen vadende midt i det hele.
36. Skriv snailmail, hvis du har nogle venner, der også går på efterskole (en anden end den du går på, vel og mærket) -skriv et "alle rejser dig op"-brev :)
(Bliver muligvis opdateret, så hold endelig øje :)
Gode råd til folk, der skal gå på Flakke :) - Det må jeg altså godt skrive.
1.Red-Thorfinn!!
2. Don't fuck with køkkenline! Hun er for awesome. Men hun kommer op og henter dig, hvis ikke du kommer til din morgenmadstjans!
3. Gør dig dine egne erfaringer :)
Cool
-Ida
Abonner på:
Opslag (Atom)