lørdag den 20. august 2011

Minder




Præcis 2 minutter inden værelse 5 -Bilskirner blev låst af og gemt væk, indtil de nye elever flyttede ind. Signe ser dog glad ud.


Vi stjal Anne Sophies sko mens hun var i Daglig'en. Vi ventede under en busk i tyve minutter med et kamera, for at optage hendes reaktion. Hun opdagede dem ikke, men græspletterne på mine bukser gik aldrig af i vask xD



Mindelunden


Mindelunden



Jeg ventede hele året på at se det træ blomstre. Jeg fulgte med fra Nis og Esbens vindue. Da de endelig satte i blomst, varede det kun et par dage før alle bladene faldt af igen. Men kønt var det. Det skulle efter sigende være et tulipantræ.. Jaeh.. Så ved man dét!

Alfheims tørrestativ var altid optaget! Så måtte man sgu finde andre steder at hænge sit våde undertøj. Om køkkenlågen var det mest effektive alternativ må vi spørge Gustav om.


Jeg savner efterskolen
-Ida

lørdag den 2. juli 2011

Finally!

Hvis nogen er interesseret i at følge mig yderligere, har i her linket til min nye blog!

Idastalebobler.tumblr.com

Tadaa!
-Ida

?

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan søren jeg har båret mig ad, med at få en læser mere, efter jeg er holdt på med at gå på efterskole? :)
Jeg mener.. jeg laver jo ikke noget? Ja, okay, lige nu spiser jeg mikrobølgerester i min seng, men det er jo ikke særlig interessant at skrive om.. Medmindre..

"Kom nærmere, kom nærmere! Læs om teenagerpigen Idas fantastiske madvaner! Tadaa!"

Ej.. Jeg stopper her for i dag
-Ida

fredag den 1. juli 2011

Gallabilleder

Tadaa! Surprise! Gallabilleder!


Villads og jeg fulgtes ^^


Signe og Rolf



Fik også taget billeder med Silas :)




Jeg kan vist roligt sige, at mig og Villads var de dårligste til at danse lanche xD Flere gange stod vi bare og så bøvede ud, mens lærer Mette prøvede at råbe mængden af larmende elever op med et "DAMEMØLLE!" Men når alt kom til alt, var det nu meget hyggeligt alligevel..



Mark og jeg :)


Jeg har vidst ikke helt forladt det endnu.. Billeder skal der nu alligevel til!
-Ida

onsdag den 29. juni 2011

Giv det videre

Hov...

Jeg brugte mine sidste aften på skolen, på at sidde og stene ved bålpladsen, siddende op ad Mark. Det blev aldrig rigtig mørkt.. Vores (arh okay, vores daværende) amerikanske lærer, Josh, kom med skumfiduser og chokoladekiks, og som sædvanlig blev han i "Arw, man, how can you do that?!" -humør, hvis ikke man proppede den ristede skumfidus ovenpå en chokoladekiks.. På den rigtige måde. Og ikke tale om, om man måtte spise kiksene uden skumfidus ovenpå. No deal.

Jeg sov ovenpå Mark den nat, i en hængekøje i drivhuset, for alle værelserne var blevet klargjort. Ryddet for efterskole dilerdaller og ting og tøj. Rengjort. Vasket, pudset, støvet af. Og pollishet.

Værelset så mærkeligt ud. Tomt. Sollyset skinende ind ad vinduerne, for gardinerne var blevet pillet ned. Skabene var tomme. Ingen af mine mors postkort hang på væggene. Det eneste, der var tilbage, var to perleplader, en hundehvalpekalender, og et brev til de nye elever. Jeg håber, de kommer til at holde af værelset.

Vi måtte være oppe hele natten. Det meste af aftenen gik jeg rundt, og var bitter over, at Gustav ikke havde vist den mindste smule interesse for, at bruge noget af den sidste tid sammen med mig, jeg var frustreret og havde let til tårer. Jeg tror ikke, at nogen havde sovet ordenligt hele outrougen, det havde nok også en del af skylden- Jeg var ved at gro kroniske render under øjnene, og jeg havde ikke været i bad i.. Lad os sige lang tid. Jeg tog heller ikke min alt for store årstrøje af, før efter tre dage. Jeg sov i den.

Nogle af de mest awesome elever, var stået op (eller blevet oppe til) kl. 5, for at hjælpe køkkenlærerne med at bage kanelsnegle til morgenmad.
Nis rejste sig op, og sagde nogle enkle ord med gråd i stemmen, og det var nok til, at op til flere begyndte at tude allerede ved morgenstunden.

Jeg prøvede at udsætte det hele, men efterhånden som forældrene begyndte at trille ind ad indkørslen, blev jeg rastløs. Travede rundt mellem forskellige grupper af elever, men jeg blev aldrig mere end et minut af gangen. Min mor kom for seent.. Pres. Sad alene ved siden af Esben, og hele hans familie til afslutningen i hallen. Jeg har ingen ide om, hvornår min mor ankom, jeg kunne ikke se over mængden.

Til gengæld begyndte jeg at tude under forstanderjans afskedstale, der var betydeligt kortere end den tale, han holdte, da vi startede på skolen. Gud hvor var den lang... Han snakkede meget om, at efterskolen var et skib, der skulle nå over på den anden side af havet, og at der ville ske mange ting undervejs. Men med samarbejde, ville vi alle nå over på den anden side. Han brugte samme sammenligning denne gang. Selvom jeg småtudede, havde jeg ingen problemer med at lytte efter.
Heller ikke, da Dagmars far rejste sig op for at holde tale. "Giv det videre" blev han ved med at sige. Giv det videre, giv det videre, giv det videre. Gud hvor er hun heldig, at have sådan en far :)

Man får ikke kun gode venner på efterskolen. Faktisk vil der være personer, man ikke bryder sig om, eller som man ikke klinger så godt sammen med. - Anna og jeg var ikke de bedste venner på skolen, tværtimod. Der var mange ting indblandet i det sære forhold vi havde, men al uvenskabet endte i lørdags. Hun holdte tale, og begyndte at græde midt i det hele, men hold kæft hvor var det stærkt gået. Vi smilede til hinanden, da hun satte sig ned igen bagefter, skråt bagved mig. Da hele skolen lavede en krammeslange, hvor vi skulle kramme alle - alle!- fra hele skolen, smilede vi til hinanden. Vi gav hinanden et knus, og det var en ubeskriveligt behagelig følelse at slutte fred, inden det hele sluttede.

Krammeslangen:
Alle fra skolen stilte sig op i en lang række, og den første i rækken krammede hele rækken, den næste følger efter osv. Dermed får alle at kram af alle. Det gik op for mig, at der faktisk var en del fra skolen, jeg aldrig fik snakket ordenligt med. - Op til flere græd. Ej, det er løgn. Sort set alle græd. Specielt drenge, faktisk. Især drengene. De hulkede ned i mit hår, og jeg fik op til flere højlydte smækkys på håret og på kinden, og det var overhovedet ikke mærkeligt. På enhver anden dag, havde jeg tænkt "Hvad fanden sker der her" men den dag var anderledes.
Man havde bare lyst til at dele al sin kærlighed til hinanden og til skolen ud, vise at man holdt af hinanden.
Den dag tænkte jeg slet ikke på alle de hårde tider på skolen. Alle de gange, jeg bare har haft lyst til at gemme mig under dynen og tude, fordi jeg troede, at det bare kunne være f*cking ligegyldigt, om jeg var der eller ej. Alle de gange, jeg har haft lyst til at slå Nis eller Gustav -og/eller gjort det. Alle de gange, jeg ikke har kunnet finde mig selv, eller et sted, jeg kunne vlre i fred. De gange, jeg bare gerne ville hjem. De gange jeg lagde mig i sneen udenfor om aftenen, og bare ventede på, at det hele skulle overstå, og de gange, jeg har haft lyst til at skrige en eller anden ind i hovedet, eller ødelægge et eller andet. Alle de gange var bare forsvundet. Jeg ved, at jeg burde huske dem.. For de tider fyldte ret meget.
Men lige nu.. Lige nu, kan jeg kun huske på krammeslangen, folks tuden, og folks krammen, og folk, der har sagt til mig, at de bare kommer til at savne mig. Rolf, der kommer småløbende (hvilket er ret cool, når det er Rolf) hen til mig, med et bekymret udtryk i ansigtet, og fik sagt noget i stil med, at vi da skulle ses igen, og at vi kunne lave et eller andet i ferien? Lizza der med et kæmpe grin kommer løbende over til mig, lige inden hun tager afsted, men i næste sekund tudbrøler over min skulder. Astrids "Det er ikke farvel, Ida, det er på gensyn" . Synet af to drenge, jeg ikke troede snakkede sammen, der bare står, og krammer hinanden, mens de stortuder. Signe, der giver mig en svingtur, og Mark der knuger min hånd på vej ud til forældrene. Alt det husker jeg.
Bare jeg lukker øjnene, kan jeg huske den varme, der blev delt ud til højre og venstre i lørdags. Og så får jeg en kæmpe klump i halsen; jeg har slet ikke bearbejdet de der følelser, for så snart jeg kom hjem, kunne man ikke komme ind på mit værelse af bar tasker, dyner, sovedyr, papkasser og alt muligt andet lort, jeg har samlet sammen i løbet af året. Problemet er, at jeg flyttede til lejlighed mens jeg gik på skolen, og mit nye værelse derhjemme, var kun tilpasset alt de ragelse, jeg i forvejen havde liggende derhjemme. Ikke tale om, at jeg kan proppe flere bamser, farveblyanter, tshirts, sokker, papkasser, bøger og alt muligt andet ind i det værelse. Det er der ikke plads til. Så jeg må smide alt muligt ud, før jeg kan tænke på noget som helst andet. Og før jeg kunne gøre det, blev jeg slæbt til Gilleleje med min veninde i sommerhus. Jeg tror ikke, jeg var særlig spænende. Jeg tænkte hele tiden på skolen. Signe, Gustav, Mark, Nis, køkkenline, Lennart, Jan, Gitte, natterend, morgentræthed, om jeg får noget røræg til næste aftensmad, lyden af klokken der ringer, gå på småsten med bare tær... Jeg var slet ikke nærværende.. Jeg ville bare hjem.. Være alene.

Og når nu jeg er det, vil jeg slet ikke være alene overhovedet.. Jeg vil tilbage til F.E. Tilbage til at holde alle folk i hånden og grine og pjatte og have det sjovt.

Og til at blogge! Hvad skal jeg nu blogge om? Helt ærligt, min nye blog bliver aldrig ligeså god som efterskolebloggen. Jeg har jo ikke noget at skrive om.
Om gymnasiet? Der sker jo ikke en fløjtende fis i gymnasiet i forhold til efterskolen, man bor der jo ikke. Skal jeg bare blogge om det almindelige teenagerliv? Standart. Der sker ikke noget. Jeg ved ikke hvad søren jeg skal stille op med alt det... Og så alle de ting, der skal ned i kælderen? Pyh..

Men jeg har vel gjort det, der var meningen.. Givet det videre, efterskolelivet. (Hvorfor kan jeg ikke huske alle de dårlige tider?!) Det er ærlig talt ikke en dans på lutter lagkage.. Så vidt jeg burde huske.. Men når det hele er overstået, så kan man ikke huske det, kan jeg konstatere. Jeg savner det.

Traskehelevejennedikælderen-suk
-Ida



P.S Hilsen til min tidligere klasselærer, Tina, der nok er pænt meget højgravid hele vejen rundt om maven :) Held og lykke med det!

torsdag den 23. juni 2011

Tilføjelse

38. Hvis jeres mor siger, at i ikke må tage jeres film med ned på skolen, så gør det alligevel. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad hun havde regnet med o.O Det er efterskole med efterskole på, at se film sammen.

Filmhygge!
-Ida

Øv..

På lørdag kommer forældrene og henter os. Jeg håber, det regner den dag. Det regnede også da vi ankom her på skolen, sidste år i august. Jeg regnede også. Jeg græd som pisket hele vejen til Slagelse, for jeg var bare så bange for, at de andre ikke ville kunne lide mig.
Men selvfølgelig var der nogen, der kunne lide mig, og jeg har fået flere rigtig gode venner. Men endnu er det ikke gået op for mig, at der er få dage til, at det hele er slut.

Det gik først op for mig i går, da jeg var på vej i Brugsen med min bedste ven Esben, hans kæreste Sofie og min roomie Signe. Jeg var ved at tude på vejen derned. Kun fordi Esben og Sofie snakkede helt normalt. På en Esben- og Sofieagtig måde.
Pludselig gik det op for mig, at Esben ikke bare lige bor ned ad gangen, ned ad trappen og ind ad døren i virkeligheden.
Han bor helt i udkanten af Roskilde, og så kan vi ikke bare lige tage til Slagelse og købe slik i Magic for 45 kroner. Vi kan ikke bare lige sætte en film på og ligge i han og Nis’ kæmpestore seng. Han kan ikke bare lige bage en kage med 30 æg og 4 kilo sukker i weekenderne, og jeg kan ikke bare lige gå en tur med ham, hvis jeg er trist. Vi kan ikke bare lige sætte os i gangen i vores hjørne og snakke om løst og fast. Jeg kan ikke længere sove i ekstrasengen på deres værelse om natten i weekenderne, efter lærerne har været på tjek (Undskyld), og snakke om alt i hele verden, og føle mig uendelig lykke for, at jeg har så god en ven, som ham.
Han kan ikke bare lige lave pandekager til dem der bliver i weekenderne mere, for der bliver ikke flere weekender på skolen. Lige om lidt er det slut.

Jeg var ved at begynde at græde, og klumpen i halsen nærmest tvang mig til at skubbe ham ind i en busk og sige “Øøøv, jeg kommer til at savne dig” og derefter trampe videre. Så ned i jorden de næste stykke tid, bare ventende på, at klumpen forsvandt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu.. Jeg kommer sådan til at savne ham, og også de andre.
Det er aldrig gået op for mig, hvordan det føles at skulle skilles fra alle dem, man holder af på skolen. Det minder mig om, at jeg sidste år i november hørte et brev i Barometeret, om en pige, der savnede at sidde i vindueskarmen på sin efterskole, og spise sin venindes smarties. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad pokker hun mente med alt det. Det gør jeg nu.
Jeg kommer til at savne jer, Flakkebørn. Jeg kommer til at savne jer.

Og nu sidder jeg her, med min nye lilla årstrøje, som selvfølgelig er 100 gange for stor, fordi jeg igen har målt forkert, og tuder, på mit næsten nedpakkede værelse. Jeg har to poser vasketøj, en plakat og en pakke 2 meter lange pink sugerør tilbage. Og en supermandkappe. Og faktisk en hel del flere ting, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.

Signe og jeg efterlader to fasanfjer, jeg fandt igår, en hundekalender, nole avisudklip og en perleplade. Og en stor rød kyssemund på spejlet.. Ej, den fjerner jeg altså. Puha.. Jeg har ikke lyst..

Øv
-Ida

tirsdag den 14. juni 2011

Gode råd!

Ahá! Det havde i godt nok ikke ventet! En hel ny, hjemmelavet liste med gamle gode råd om det nye efterskoleår! Wauw!

*Ahrem - tør lyd*

Regl nummer allervigtigst!
Kig på så mange efterskoler som muligt, når I vælger hvilken en det skal være. Udnyt efterskolernes besøgsdag til bristepunktet. På en eller anden led, synes jeg at det er synd, jeg ikke selv fik kigget på andre end Flakkebjerg. Jeg fik aldrig rigtig set nogle af de andre, jeg havde tjekket ud på internettet. Og det gør altså virkelig en forskel at få en rundvisning af nogle elever, i forhold til, bare at læse på internettet.

1. Piger (og drenge)... Pak lige så meget tøj og så mange ting I orker at tage med. Der er ikke nogen, der lægger mærke til at at i har 2 store Ikeaposer, en kuffert, en rygsæk og en bamse med, når I ankommer. I hvert fald ikke når i kommer for sent ^^ *hmhmhmmm*
2. Bliv på skolen den første weekend. Faktisk anbefaler jeg, at man bliver hele den første måned, medmindre man har en kæreste eller skildpadde, man virkelig bare er ved at dø efter at komme hjem og kysse på. Om ikke andet må I tage størstedelen af jeres bagage med med det samme når I ankommer på skolen, i stedet for at tage hjem weekenden efter for at hente det.
3. Hvis der kun er to fade med røræg.. så tag for søren kun en skefuld eller to! Alle har sgu da ret til noget af det lækre mad, hvad enten man er en kæmpebaby eller halvanden meter høj. Del! Deldeldel.
4. Hvis du tager af andre folks tandpasta i din familie/på ding gang/hvor du nu bor, så køb en selv, som du kan lægge ud til deling, når den første er sluppet op. Så deler du nemlig også ud, i stedet for bare at tage :)
5. Hvis man er vant til at gå i seng kl. 10 hver dag, skal man nok ikke regne med at få sååå meget søvn de første par dage.. Uge.. Andre folk er måske vant til at gå i seng klokken 12. Det betyder ikke, at du skal finde dig i, at de andre holder fest ude på gangen om natten, men det betyder heller ikke, at de ikke må snakke eller høre musik inde på deres værelser.
6. Meen.. Man må godt lige gå ud og sige, hallo, det ku' være nice, hvis I lige dæmpede jer en lille smule, hvis der bliver spillet mega høj techno i fællesrummet om natten. Men lad være med at flippe ud over bagateller.
7. Har du slik, du ikke vil dele: spis det i smug.
8. Hvis du ikke spiser det i smug, del ud i hvert fald én gang.
9. Lad være med at tage ting uden at spørge.
10. Aflever ting, så det ikke kan ses, du har taget det uden at spørge.
11. Sæt navn på alle dine opladere og elektroniske dimser.
12. Efterlad aldrig opladere eller elektroniske dimser et sted, der ikke er dit værelse eller din taske.
13. Giv folk en chance til. Og en mere. Og en til. I hvert fald den første måned
14. Lad være med at skifte roomie, inden der er gået en måned.. Den person, der virkede som den perfekte nye roomie for dig, finder du måske ud af, ikke var heelt som du regnede med..
15. Brug din kontaktlærer. Brok dig så meget du vil til vedkommende. Og hvis han/hun synes, at du brokker dig for meget, så brok dig over dét i stedet.
16. Lås altid din cykel. Det kan godt være, at folk synes at du er fjollet og ikke stoler på dem. Men når der er gået et halvt år, er du glad for, at du har den eneste cykel på skolen, der ikke er smidt væk eller smadret.
17. Ring eller sms dine forældre engang imellem. De vil gerne vide, at du har det godt.
18. Kom til dine køkkentjanser!!!
19. Snak med så mange som muligt i starten, og lad være med at sidde på dit værelse og være på funnyjunk, facebook, tumblr og weheartit hele tiden
20. Hør Det Elektriske Barometer på netradioen med en ven eller din roomie om søndagen (kl. 21)
21. Lad være med at slæbe din kælehamster med. Du får rigeligt med kæledyr. Fnat, husstøvmider, edderkopper, myrer, hvor lang tid har du?
22. Lad være med at bekymre dig om, om du får lus eller ej. Bare rolig: det skal du nok.
23. Tag billeder. MASSER af billeder.
24. Væk dem der har fødselsdag på din gang/ i din familie med en fødselsdagssang. Og lav en tegning eller en blomsterkrans til dem, det bliver de smadderglade for. Du behøver ikke at købe noget, men man bliver bare så glad over, at der er nogen, der har husket ens fødselsdag, at man er fuldstændig ligeglad med, om det er et Hello Kitty armbånd, en pakke snøfler, en tegning eller en CD man får.
25. Sig "Må jeg bede om vandet" i stedet for, bare at række ind over andres tallerkener, når I spiser.
26. Sig tak, når nogen har gjort dig en tjeneste.
27. Når du skal vaske tøj, kan du godt spørge din roomie, om han eller hun har en tshirt, der trænger til at blive vasket. Det gør jo ikke en forskel for dig, men din roomie bliver glad :)
28. Når der er gammel elevdag, så lås din tandbørste inde på dit værelse! Gamle elever er farlige.. Ja, eller jeg er ikke! Men andre er måske!
29. Sig din mening til samlingerne. Nogle gange kan der godt blive snakket i krogene, men der vil med garanti altid være nogen, der er enig, og folk vil under alle omstændigheder vise interesse for din mening :)
30. Hvis du absolut skal gå på natterend, så gå stille med dørene! ... På alle måder. Respekter dem, der gerne vil sove. Inkl. din roomie.
31. Hvis du virkelig bare absolut skal have en ven på besøg om natten, så spørg for Guds skyld din roomie om lov først. Det er ikke alle, der gider at høre på jeres smasken hele natten. Desuden får din roomie også en streg, hvis det bliver opdaget. Så respekter din roomies valg.
33. Hvis I har dyr på skolen, så behandl dem ordenligt.
34. Tag initiativ til noget sjovt. En fodboldtunering eller en gåtur, hvad ved jeg. Noget fælles :) Eller lav et diasshow med billeder
35. Lad være med altid at komme for sent til timerne. Det er møgirriterende for de andre, at der altid kommer nogen vadende midt i det hele.
36. Skriv snailmail, hvis du har nogle venner, der også går på efterskole (en anden end den du går på, vel og mærket) -skriv et "alle rejser dig op"-brev :)

(Bliver muligvis opdateret, så hold endelig øje :)



Gode råd til folk, der skal gå på Flakke :) - Det må jeg altså godt skrive.

1.Red-Thorfinn!!
2. Don't fuck with køkkenline! Hun er for awesome. Men hun kommer op og henter dig, hvis ikke du kommer til din morgenmadstjans!
3. Gør dig dine egne erfaringer :)



Cool
-Ida

fredag den 27. maj 2011

Tadaa!

Det ord bruger jeg efterhånden ret meget o.O Men det er også et godt ord!

Iih, må jeg lige sige, at hvor er det fedt, der er så mange, der læser min blog?! :D Det varmer virkelig, jeg blir' så glad hver gang jeg ser, der er nogen, der kommenterer.. Så ved jeg ligesom, at jeg ikke bare sidder og snakker med mig selv xD
Jeg er også blevet virkelig glad for at blogge, jeg blir' sådan helt mærkelig af at tænke på, at jeg ikke bare kan blive ved med at skrive herinde. Efterskolen slutter jo om en måned. Hvad skal jeg så gøre?
Så jeg har snakket med Nis og Malthe, og de råbte i kor "Lav en tumblr-blog! Det er meget bedre!" Og så en hel masse med, at blogspot ikke er så godt, fordi der ikke er så meget ved designet, man kan ændre ved. Men at jeg havde fået det bedste ud af det. Jah, altså, ærlig talt, jeg havde lidt svært ved at forstå, hvad der er så slemt ved Blogspot. Jeg kan meget godt lide det :) Men nu har jeg altså startet en ny blog på tumblr, som jeg kan bruge efter efterskolen.. Det er lidt svært at komme i gang..

Og så var der musikfestivallen i onsdags! Det var rigtig hyggeligt! Det hele foregik på Tølløse Slots efterskole (hold da helt til hest, hvor er det en gigantisk skole!) . Den er vildt flot! Og alle eleverne havde deres egne små lejligheder med toilet og bad :)
Nå, men der var fire scener i alt, og en milliard boder, der solgte lige fra ansigtsmaling til vafler og pandekager. Og flødebollekast. Og der var sgu også en speeddatingbod! (Og et telt, hvor de læste erotiske noveller op oO...) Flakkebjerg solgte kager og tyggegummitatoos xD Hahaha. Og så var der en sød pige, der malede stjerner på min kind, og en dreng, der lavede en gigantisk lyserød mariehøne med megastore følehorn og alt for mange ben på min anden kind xD

Malthe går jo på Rantzausminde efterskole i Svendborg, så han var faktisk ikke inviteret, fordi det kun var for sjællandske efterskoler, men hans veninde Linnea -som går på Tølløse- slæbte ham med alligevel. Rart at se ham igen :) Man blir' så glad af han se hans høje, tynde og smilende skikkelse spankulere rundt (nu med sidecut og polo-et-eller-andet-kamera).
OG! Valdemar, som jeg ikke har set i et år var der også. Han går pååe... Det kan jeg ikke huske. Men hans ultrafede band Tangorabat spillede. Malthe og jeg sad i vindueskarmen og betragtede Valdemars turbanindrullede bandmedlemmer hoppe rundt med guitar og mikrofon. Det var så fedt! Men der var desværre ikke nogen, der lagde mærke til min Stille Tshirt, som jeg havde på :/ Jeg havde håbet på, at møde nogle andre barometerefterskolebørn. Det ku' ha' været så fedt :)

Men det var en super fed dag!

It's friday, friday!
- Ida

torsdag den 26. maj 2011

Smoothie

Jeg vil bare lige informere jer om, at Lennart har fået smoothie idag, og er derfor smadderglad o.O

Han spiller guitarfanfare på sin Mac, hver gang, der er nogen der er færdige med deres engelsk disposition. Tadaa!



Godt. Super.

Hejhej^^
-Ida

mandag den 23. maj 2011

Berlinturen

Sia - My Love

Puha, hvor har jeg bare lyst til at kravle ned under min dyne og høre Barometeret en hel dag, i stedet for at forberede tysk mundtlig eksamen, sammen med de to andre, der heller ikke fik lov af deres forældre, til ikke at gå op i lige præcis den eksamen, selvom man godt må få lov til ikke at gå op.. (Det var en ret lang sætning) Hm.. Men det skal jo laves. Men når jeg så bagefter har fri, er det ikke så behageligt at være på værelset.. Pedellerne har bygget udluftningskasser imens jeg var i Berlin, så da jeg kom hjem, var mig og Signes skabe stillet ud på gangen, og alle mine ting (primært mine ting, jeg er åbenbart den, der har mest ragelse liggende) sat rundt alle mulige andre steder, end de hørte til, fordi de har været i vejen, hylderne var sat ned på gulvet, så Signes seng pretty much var spærret inde, min seng var rykket, og alt mit tøj proppet ned i Ikeaposer.
Ok- det med tøjet har jeg selvfølgelig selv gjort, fordi skabene skulle rykkes, men jeg kan ikke finde andet end rene underbukser i de poser, uden at lave fuldstændig kaos. Og vi kan ikke rydde op, fordi de ikke har spartlet og malet. Feedt.
Heldigvis camper jeg nede hos Gustav det meste af dagen, så jeg ikke behøver at glo på alt det rod, det blir' jeg simpelthen alt for stresset af >_< Ja, lige med undtagelse af, når jeg skal bruge min computer, for så blir' jeg lidt nødt til at gå tilbage på værelset pga. af den der dumme men alligevel dejlige stationære skærm, jeg er ret afhængig af.
Puha. Det var nogle lange sætninger. Er der nok kommaer i? Det tror jeg, at der er.. *Ahrem..*

Nick Cave - O' Children

Nårh ja, Berlinturen! Jeg havde egentlig ikke rigtigt tænkt over, at vi skulle afsted, før vi rent faktisk var dernede.
Turen derned var ganske underholdende, eftersom jeg sad ved siden af Cathrine^^ Vi købte sådan nogle akvtivitetspakker på Rostock-Gedser færgen. Hun købte en med Hello Kitty, og jeg fik selvfølgelig anskaffet mig en Toystory-version. Det havde jeg masser af sjov med xD
Hver dag fik vi standartmorgenmad på motellet, og så fik vi en madpakke med, som vi ku' spise i løbet af dagen i grupperne. Jeg ved ikke, jeg havde regnet med at det sådan noget "YAK"-mad, som vi fik i Østrig, men det var faktisk en ret nice madpakke ^^ Der var chokolade med! (og man fik fodboldklistermærker med i de der chokoladeindpakninger. Min kalender er total overklistret med tyske fodboldspillere nu xD)

I grupperne skulle vi lave en elektronisk rejseguide til fattigrøve, og det var en mega genial opgave, fordi vi så samtidigt også selv kunne opleve en masse. Men jeg vil gerne indrømme, at der var en del af os, der var ret dårlige til at disponere vores tid ordenligt. Vi gik vist lidt for meget rundt i shoppingcentre og butikker. Men vi fik da lavet en del! Min gruppe var bl.a på Det Jødiske Museum og i Rittersportbutikken! (Jeg sværger, en plade med 100 g. chokolade kostede 79 cent! Det må da være omkring 5 kroner eller sådan noget!) Man kunne lave sin egen Rittersport og alt muligt^^ Rose lavede en med vingummibamser og cornflakes.. Det synes jeg nu lyder lidt klamt, men ham duden bag disken sagde, at det var en ret god kombi... Han ku' forresten snakke dansk.
Og så var klassen også ude for at opleve ting sammen også. Vi så bl.a det jødiske monument, slef, og også en masse andre monumenter. Og "folketinget" . Og så var vi på Kinemateket! Og oppe i sådan en høj bygning, 24 etager høj, hvor man ku' tage europas hurtigste elevator.. Der var to knapper i elevatoren. 0 og 24 xD Det var da meget skægt.

Jah.. Billeder lægger jeg ind på et andet tidspunkt.
Og jeg skal nok sende dig et brev, Malthe^^

Tadaa! -Ida

fredag den 20. maj 2011

Så random som det kan blive!'.

Jeg ved det, jeg ved det. Klokken er kvart over 1 om natten, og jeg burde sove, fordi jeg skal tidligt op imorgen^^

Men! Jeg synes bare lige, at i skal vide det her;'


Jeg har en sød og fantastisk veninde, der arbejder i Paradisis, som propper mig med chai-is, og giver mig farverige plastikskeer til min samling. Hun gør mig glad, og nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne kidnappe hende, stoppe hende ned i min kuffert, og tage hende med hen til min skole. Så kunne hun lyse min hverdag lidt op, når den bliver for trist og stresset og mørk.. Eller irriterende.

Som her den anden dag, hvor pedellerne havde besluttet sig for, at nu skulle vi da lige have udluftning i alle Bilskirners (min familie) værelser, i anledningen af at hele skolen skal have nye vinduer, der er mere tætte... Godt nok.. Men øh, det er så kun Alfheim (i den anden ende af hovedbygningen!) der har fået nye vinduer? Ja, okay, SÅ giver det da mening at lave udluftning i Bilskirner. Og for at lave det dersens udluftningshalløj, skal der bygges en kæmpestor (i forhold til størrelsen af mig og Signes værelse) kassedims ud fra væggen, og den går altså fra gulv til loft, og man kan absolut ikke bruge den til en skid. Jeg mener, hvad skal man bruge en gulvtilloft-kasse til? Og hvor skal den så lige være, når alle væggene på værelset allerede bliver brugt?
"NÅRH, det er ikke noget problem, vi flytter da bare skabene over der, hvor din seng står Ida, og så må du flytte din seng over til Signes" Jeg synes, det er noget være gylle. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Signe! Overhovedet ikke! Jeg ved bare ikke, om jeg har lyst til at sove så tæt op ad hende resten af skoleåret.
Jeg synes faktisk, at det overskrider mine grænser. Ikke fordi jeg er anti-nudist eller noget, men altså. Det har jeg det bare ikke godt med. Jo joh, i et par dage, hvis man holder sleepover eller noget. Men det gør vi jo ikke, jeg bor jo sammen med hende. Og så flytter de i øvrigt skabene, så man har bedre mulighed for at lave dobbeltseng. Hvem fanden siger, vi har lyst til at lave dobbeltseng? Hvem siger, vi ikke kunne det før? Det ku' vi godt, vi havde det også på et tidspunkt. Men surprise, det er faktisk ikke alle mennesker, der kan lide det, og det ku' vi ikke. De tager jo overhovedet ikke højde for, at der muligvis kunne komme til at bo folk, der ikke er interesseret i at have dobbeltseng? Vi kan bedst lide at sove i hver sin side af værelset. Sådan er det bare. Hvorfor i alverden skal der pludselig laves om på det? Specielt lige op til de mundtlige eksamer.
Så skal der males og slibes, og man indhalerer 400 gram støv, hver gang man tager en indånding inde på værelset.
Okay, så har man en bærbar computer, man kan tage et andet sted hen med, og arbejde der i stedet for.
Næh.. Hov, det havde jeg glemt. Det har jeg ikke. Jeg bliver nødt til at sidde på værelset fordi min computer pretty much er bundet til en stationær skærm. Fedt. Jeg holder housewarming med muffins og balloner. Super..

Og når man går rundt og skumler med alle de der tanker, ja så er man simpelthen nødt til at ringe til sin søde veninde (der arbejder i Paradisis, og propper mig med chai-is) og brokke sig uafbrudt i et kvarter (højlydt). Hvis man altså ikke bliver afbrudt af sin forstander, der spørger hvad man laver, og om man ikke skulle tage at lade sin veninde sige noget. Og det burde jeg faktisk ^^...

Men altså, pointen er; jeg har en sød og fantastisk veninde derhjemme, som jeg vil holde fast i, uanset om vi rejser 100000 kilometer væk fra hinanden. Man skal ikke slippe sine goe'ste venner, bare fordi man flytter ud på bøhlandet i et år. Jeg går ind for skype.

Sov godt!
-Ida

torsdag den 12. maj 2011

"Hov, der røg dell'e vist!"

Ja, hov. 1½ time inden min eksamen i dansk skriftlig fremstilling, præsterer jeg at træde på min dell (delle) . Så gik skærmen i stykker. Og så kan man jo ikke rigtigt bruge den til noget...
Men Alexander var den sødeste i hele verden, og lånte mig sin egen computer, for da han går i 9'ende klasse, havde han allerede været til prøve.
Og det hele gik såmænd også ganske glimrende, prøverne og det hele. Jah, altså bortset fra at jeg var tvunget til at låne en af skolens bærbare computer.e Den var da meget fin til word og alt det der, men jeg gad ikke engang tænde for den for at gå på internettet. Det kan simpelthen bare ikke betale sig.. Den computer er simpelthen tæskelangsom.

Men så fandt min lærer Lennart på en ide! "Du låner sgu da bare en af skolens stationære computerskærme, Ida" Så nu har jeg simpelthen en ekstern skærm stående på mit bord. Skidesmart ikk? ^^ Man sætter bare det dersens blå skruestik til dellen, og så virker det sgu :D


Nåh, ja, men os der var på skolen 1 maj hold arbejdernes kampdag på skolen :) Der var røde pølser ad libitum , sodavand og smørrebrød. Og vafler.. Og køkkenlærer Eva holdt en kamptale for mindre hvidt brød O.o Nåh ja, men altså det var en rigtig hyggelig weekend :)
Esben, kæmpebaby (Det blir' han altså kaldt..) og jeg gik rundt nede i downtown Flakkebjerg og ringede på random folks døre, for at spørge om de havde en freespe (?) vi måtte købe x)
Det var der ikke nogen der havde, men vi opdagede (eller jeg gjorde i hvert fald) at Flakkebjerg faktisk ikke bare er en vej.. Den har faktisk også sidegader, små stier, en legeplads med rutsjebane og æh.. to små trægrise... og et højt træ med en gynge, jeg måtte have kæmpebaby til at bære mig op på..


Han er trods alt kæmpe :) (det tror jeg faktisk lige, vi må have et bevis på..)
<- rimelig kæmpe :)

Hvad har jeg mere lavet ... Jo, så var der Alfheim, Noatun og Trudvang, der skulle arrangere en begivenhed for resten af skolen i en weekend (familieweekend) Og det var vist lige i sidste øjeblik, at Trudvang arrangerede børnefødselsdag med det hele. Der var balloner, fødselsdagsboller med flag, saftevand, lagkage, skattejagt og det hele. Det var ret fedt :D Selvom jeg faldt i søvn sammen med Gustav lige inden de begyndte på alle legene, og jeg heller ikke var med til skattejagt. Men det var godt nok nogle velsmagende lagkager de havde fået klasket sammen der :D

Og så blev det pludselig sommer, og 10000 mælkebøtter poppede op over-det-hele! Der var en hel mark fyldt med helt gule mælkebøtter, som Gustav og jeg lagde os ud på og hørte Bob Marley. Det var ret fedt. Himlen var blå, og Gustav flippede ud over at have fundet en mutantmælkebøtte. 3½ i en. Sgu!






Jeg tilbringer faktisk store dele af min fritid samen med Gustav^^
Vi går i Brugsen og køber frugtcoctail eller ferskner på dåse (somme tider er jeg dum nok til at bruge 37 kr på en liter is, jeg alligevel ikke kan konsumere) og ser pokémon eller Klovn The Movie.
Så er han på FunnyJunk og jeg læser en eller anden bog jeg har fundet under hans aflagte sokker og gamle snøffelindpakninger. Ja. Det kan der hurtigt gå mange timer med. Ellers falder vi sgu bare i søvn. Men det er der vel heller ikke noget i vejen for.
______________________________

Nå, men så stod man nede hos sekretær-Gitte og kiggede på postlisten, og så kommer forstander-Jan og læner sig op ad disken. Han ser på mig, og siger "Er der virkelig for mange kommaer i mine sætninger?" . Jeg gloede på ham "Hvad?" han gentog, og jeg sagde "Nej, Jan, der er slet ikke nogen kommaer overhovedet". Han griner lidt, og siger så "Er det virkelig rigtigt at jeg ikke lytter til dig? Ja, det kom næsten til at handle mere om mig, end om Thorfinn" Ja, jeg havde da regnet ud, at det var det der indlæg, jeg har skrevet, han snakkede om, og jeg var faktisk en lille smule tilfreds med at vide, at han havde læst det. Også selvom det skuffer mig lidt, at det var de eneste kommentarer han havde. Typisk ham at sige det på den måde. Gad godt vide, hvordan han fandt bloggen (og i det hele taget, hvorfor i alverden gav han sig til at læse den??) Men jeg går ud fra at han enten fik et hint fra en af de andre lærere, der sommetider er herinde (???!).... Eller også var han bare inde på efterskole.dk . Anyways!

Jo, og så skal vi alle sammen på linjetur imorgen! Eller det vil sige, Global Explorer er allerede taget afsted. Til Tyrkiet! Og dér smuttede min roomie så, og også Gustav. Kl. meget tidligt om morgenen var jeg oppe for at sige farvel til dem. Vi andre der skal til Berlin (explorer.kom, sience explorer, art explorer og performance) kører kl. 8 imorgen tidligt. Jeg skal sidde sammen med Cathrine i bussen derned. Lol x) Det skal sgu nok blive underholdende!.. Nårh ja.. Sience Adventure skal til Bornholm o.O Og cykle.. Så meget for dén idrætslinje.

Tadaa! :D -Ida

tirsdag den 5. april 2011

Når man ikke har noget at lave

Gysertema

I sidste uge havde vi linieuge med temaet gyser. Vi blev kylet ud i en spejderhytte i Glumsø (?) for at filme. Der var helt vildt flot, og min gruppe lavede nogle vildt gode optagelser. Desværre var det blevet ret mørkt, så da vi lagde det hele over på computeren var det kun under halvdelen vi kunne bruge. Men vi fik alligevel lavet en pænt god film :D

Her er traileren til min gruppes gyserfilm. Har intet med filmen at gøre overhovedet xD Men ret sjovt at lege med det nye trailerprogram, der ligger på vores computere^^




mandag den 4. april 2011

Thorfinns fremtid

Okay okay. Jeg indrømmer det. Flakkebjerg efterskoles hjemmeside er total forældet og til dels misvisende.
Men skolen har betalt en bondegård og fire ekstra heste for.. Hvad kaldte de det? Jeg vil ikke skrive noget forkert, men det har noget at gøre med, at skolen skal kigge på nogle ting, der skal måske skal laves om på. Der bliver tænkt og tænkt og tænkt over, hvad det er er, der gør at vi er så specielle, hvad betyder det egentlig at vi lægger vægt på bæredygtighed, osv. osv.

Da Tina ikke var her i dag til grenfag (marketing) kom vores kære forstander, Jan, og snakkede med os om alle de her ting. Og så så vi på nogle af emnerne, der var blevet sat spørgsmålstegn ved. Jeg havde så meget at sige! Men da Jan også er min "familiefar" - altså, han er den ene kontaktlærer i vores "familie" - kender han lidt til mig, og jeg tror ærlig talt at han helst vil have, at jeg bare tier stille. Hver gang jeg åbner munden og han rent faktisk lytter til, hvad jeg har at sige, får han sådan et specielt udtryk i ansigtet. Sådan et lille smil med hævede øjenbryn. Kender i det? Og det er vitterligt hver eneste gang jeg siger noget!

Og jeg har en hel masse relevante og efter min mening fornuftige ting at sige om det her emne. Jeg mener, jeg er sgu da elev på skolen for fa'en, jeg ved da hvad da jeg snakker om. Men det er ikke så ofte som jeg ville ønske, at han lytter til hvad jeg har at sige. Og fordi det ikke er så tit, at han lytter, så vil jeg super gerne sige et eller andet mega velformuleret som han kunne bruge til noget (og som ville få ham til for søren at lytte til, hvad jeg har at sige for fremtiden også)

Nå, men det handler altså også om vores kære Thorfinn. Vores logo. Han er næsten skolens brand! Og lærerne vil måske afskaffe ham! ARGH! Jeg bliver seriøst sindssyg, hvis vi skal have sådan et kønsløst logo som så mange efterskoler har. Sådan noget ligegyldigt som en regnbue, nogle cirkler eller et træ..

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de synes, han er for 70'er agtig på den dårlige måde. Det er han jo!.. Men på den gode måde! Skolen blev jo til i 1970'erne.
Thorfinn blev foræret til skolen af tegneren Claus Deleuran i 1978 så hut jeg visker. Thorfinn ER fra 70'erne. Men han er for mig det, der gjorde skolen til noget specielt, da jeg skulle vælge efterskole. Man kigger på nogle forskellige efterskolehjemmesider, og så falder man over Thorfinn og tænker "Hov hov. Tøv en kende" For her har vi en person. En karakter. Og det giver bare skolen en speciel form for.. et eller andet. For her er der ligesom noget, man kan sætte sig ind i. Jah, okay, det kan godt være at han går i noget lidt gammeldags tøj, men det er sgu da det, der er det fede. Thorfinn gør indtryk fordi han er en del af skolens historie. (OG det viser også at skolen er gammel, og det er der mange forældre der kan lide, for så har de god erfaring)
Da jeg så Thorfinn tænkte jeg, at her var der plads til de anderledes tilbagelænede personer, der er åbne og giver plads til folk, der måske ikke er som dem. Og det faldt jeg altså for. For jeg ledte efter en garanti for, at jeg ikke straks blev proppet i en boks.

Men det er selvfølgelig ikke logoets skyld, at jeg meldte mig til. Jeg besøgte skolen og jeg elskede at der var "nordisk mytologi-tema" og at auditoriet hed Yggdrasil og klasseværelserne hed "Valhalla, Frejas sal, Urd, Verdande" osv. Og det giver da også noget specielt at fysik/kemi lokalet bliver kaldt for Loke. Der er sgu da aldrig nogen, der siger at de sætter film på i auditoriet. Der er film i Yggdrasil. Bum. Sådan er dét. Nordisk mytologi er et genialt tema. Jeg mener, der er der ingen efterskoler, der kalder deres auditorie for auditoriet. Jeg har hørt at Kerteminde's bliver kaldt for "Hullet" og jeg ved at Rantzausminde's også har et specielt navn.

Skal vi nu til at modaniseres og normaliseres? Nu må jeg le. Jeg klæder mig ud som Søren Pind. Så kald mig Konservativ.

Men søde Jan, der findes altså en smart blanding af gamle traditioner og nye ting. Og det synes jeg ikke, at man behøver at betale en mand med speciale i brainstorms, som garanteret ikke ved en pind om efterskoler til at fortælle. Hvad i alverden ved han om det? Har han selv prøvet at gå på efterskole? Ved han hvad det betyder at have et logo som Thorfinn? Hvorfor skal vi enten droppe nordisk mytologi-temaet eller "køre det helt ud!". Det fungerer ganske udemærket som det gør nu. Det er fedt at vi ikke bare bor i familie 1,2,3,4,5,6,7,8, og 9, men i Folkvang, Noatun, Alfheim, Bilskirner, Vanaheim, Trudvang, Breidablik, Jotunheim og Nifelheim.
Og ja, det tager et stykke tid at lære navnene at kende. Men det tager også tid at lære hinanden at kende. Og det har sin charme, det har det altså.

Det, der er besværligt, det er når vores forstander skriver "prolog" i Flakkes årsblad. Er der nogen, der talt hvor mange kommaer der er i de sætninger? Er der overhovedet nogen af os unge, der forstår noget af det? Jeg gør først efter jeg har læst det hele fire gange. Og jeg går alligevel på medielinjen.

Thorfinn!
-Ida

onsdag den 16. marts 2011

Nis' fødselsdag og stort hår

Huhej o.O Så gik det sgu hen og blev Nis' fødselsdag.

Og det kan bare ikke ske, hvis ikk' man holder fest i drivhuset. Så det gjorde han. Det var rigtig hyggeligt :D Der var muffins, saftevand, te og appelsiner. Og gaver! Han fik en film, nogle småkager og.... en strikket fisk oO .... Da vi så skulle synge fødselsdagssang, valgte han den der med instrumenterne Han valgte saxofon, tværfløjte og... elektroniske rytmiske instrumenter? (Noget i den retning, men ret svært at synge!). Men selvom det var hyggeligt, var der vildt koldt i drivhuset, så det varede desværre kun en halv time. :/

Jeg lånte penge af Esben, og cyklede ned i Brugsen med Signe en halv time inden den lukkede, og det var tissehamrende koldt, men vi klarede det! OG! Jeg fik købt de der syltede agurker, jeg havde planlagt at give ham! xD
Men Esben og jeg havde faktisk aftalt at give Nis endnu en gave. Så vi tog til Slagelse i dag og købte en CD med James Blake til ham. Han blev vist ret glad for den :) (Selvom jeg er sikker på, at han også blev ELLEVILD, da jeg overrækte ham de syltede agurker)

Og så tøffede Esben og jeg også liiige over i slikbutikken og brugte for 40 kroner.. Ja. Sådan går det. Det er bare en tradition. Vi skal i "MAGIC" som den guddhjælpemig hedder, og købe slik.


Emneskift!
Jeg har lagt mærke til, at jeg har forandret mig ret meget, siden vi startede på skolen. Der var ting, jeg bare slet ikke kunne håndtere, at andre folk gjorde. Såsom, at larme på gangen efter vi skulle være på vores værelser. Nøj, hvor havde jeg bare slet ikke tålmodighed eller overbærenhed til overs til det. Jeg blev hurtigt kendt, som hende der brokkede sig. Jeg var faktisk et rigtig brokkehovede. Jeg kan huske, at hvis de hørte høj musik ude i fællesrummet om aftenen, gik jeg bare ud og skruede ned for det, fordi jeg var nervøs for, at de bare ville grine af mig, hvis jeg pænt bad dem om at skrue lidt ned. Hvilket de faktisk også plejede at gøre. Og selvom jeg stadig synes at det er skide respektløs overfor dem, der gerne vil sove, så findes der bedre løsninger på det. Jeg kan håndtere irriterende ting bedre. Dét er sgu nyttigt :)
Og så har jeg fået ret meget længere hår.. I øvrigt Oo Mit hår er meget større end det plejer. Puff. Hvis jeg reder det ikke?.. Det må jeg lægge et billede ind af på et tidspunkt xD


Bred ymer ^^
- Ida

tirsdag den 8. marts 2011

UhuuUuuUUH!

Duck Sauce - Barbra Streisand (Official Video)


- Ida

Post?

Jeg synes ellers, at jeg sender så mange breve for tiden! Med undtagelse af Malthe (Jeg har ikke flere småpenge, jeg skylder Lizza 32 ½ for noget sodavands-noget :/ Men jeg finder en, jeg kan låne 5½ af snart! Bare rolig ! )
Men der er sgu ikke noegn der sender mig noget??! oO ... Jeg har sendt til min kære søster, til min bedste veninde derhjemme, og sågar også til Loui på Langeland. Men jeg får ikke nogle breve retur. Kun sms'er. Og det er altså helt det samme :/

Øv bøv bussemand..
-Ida

onsdag den 2. marts 2011

De tre musketerer








Stephanie og Nanna har taget de her billeder^^



-Ida


Malthes besøg


Malthe var på besøg fra lørdag til søndag! :D Vi lavede ikke så meget.. Han fik den helt store rundtur, så alle familierne og næsten alle klasseværelserne. Og så udvekslede vi kreative fix og gloede billeder på nettet. Det var hyggeligt :) Men så kom Gustav anstigende og ville straks diskutere religion, fordi han fik at vide at Malthe er kristen. Gustav elsker at diskutere religion, det er faktisk en lille smule anstrengende i længden.. Jeg er selv kristen, men det gør mig jo ikke til noget orakel. Og Gustav elsker at prikke til de huller i min tro, jeg ikke kan svare på.
Men Malthe bliver slet ikke så let ophidset som jeg gør, og tog sig derfor lang tid til grundig overvejelse af sine svar. "En værdig modstander" sagde de begge to.
Jeg må lære at styre mit temperament lidt bedre, så jeg kan argumentere uden at blive så aggressiv. Det kan Malthe måske hjælpe mig med!
Nå, men så tog vi i Brugsen der om søndagen, og jeg kunne simpelthen ikke lade være.. Mens de andre købte chokolade og kakao, købte jeg.. Sutter. Som i en sut. Hahaha xD De var på tilbud. Købte en "Jeg vil trøstes NU!" og en "Rør mig ikke" (fattede jeg ikke...) og de gik sådan lidt på tur mellem Gustav, Malthe og jeg. Det var sgu ret hyggeligt, faktisk :)

Nå, men jeg er glad for at han kom, selvom vi ikke lavede så meget ^^ Jeg glæder mig til at jeg skal besøge ham på Rantz. Iih, jeg føler mig så heldig at jeg har mødt ham! Jeg kan huske at jeg kom ind i det der rum til det der efterskolerespons-gøgle-elevnetværknoget vi var til, og jeg spottede ham med det samme ud, og tænkte "Ham der vil jeg gerne snakke med" og han har sagt at han tænkte det samme. heldigt at vi kom i gruppe sammen.
Vi sender stadig breve til hinanden . Jeg har fire gange to A4 sider med hans finurlige håndskrift hængende på min væg. + et billede af hans drømmekontor (typisk ham xD ) tre selvlysende stjerner, en skitse til hjemmelavede højtalere og tre små tegninger han også har sendt. Jeg skal også til at sende en eller anden sjov lille ting til ham.. Har faktisk allerede en idé til, hvad det kunne være :)

Men nu må jeg til at slutte af :)
-Ida

mandag den 28. februar 2011

Barndommens glæde skiftes ud med gymnasiestress

Det virker som 100 år siden jeg hoppede rundt i den her vandpyt...




Det er vist fra de første to måneder af efterskolen. Første gang jeg snakkede med den allergoeste veninde jeg har på skolen, Lizza. Vi var i Slagelse med Mette, og første gang vi var i Slagelse. De var ikke så farlige som jeg havde troet i starten :b
Når jeg sådan tænker på det nu, så har jeg udviklet mig ret meget. Det er utroligt, jeg har slet ikke lagt mærke til det, men vi er alle sammen "groet med opgaven" så at sige.. Vildt alligevel :)

Tror lige at jeg vil gå mine billeder igennem, og se, om jeg kan finde nogle flere minder!

Marcus ku' det hele...



Men tilbage til det med forandring. Jeg savner lidt at være "hende den krammesyge pige med krøllerne, sæbeboblerne og gummistøvlerne med målebånd". Kan man mon blive barn igen? Jeg synes at det er forfærdeligt at skulle blive voksen og moden lige pludselig. Slef vil man gerne have ansvar, men alligevel. Alt det der med at vælge gymnasium og skrive ansøgning og tage stilling til, hvad man vil være resten af livet... Og når det går op for en, at det hele ikke bare kommer automatisk. Man kan ikke trække den længere. Næste år gælder det gymnasium og afleveringer og seriøstitet, og det hele lyder så stressende :O

Ramte point of no return da besøgsdagene på gymnasierne begyndte. Jeg ville ønske, at jeg kunne grave mig ned i min dyne og blive et år mere på efterskolen. Men August, September og Oktober 2010 kommer ikke tilbage, og pludselig går det bare op for en, at de resterende måneder på Flakke skal nydes i fulde drag. For pludselig er ens fritud sluppet op. Så skal man til at lave lektier i 3 timer hver dag.. Lave lektier til klokken over-min-sengetid. Hvor er det grusomt :O Jeg havde lidt troet, at alt det der stress slet ikke var noget, jeg behøvede at tage stilling til endnu, alt det der med modenhed kom nok af sig selv. Jeg har levet i en behagelig sommerosteklokke. Nu er den væk, og min fornuft skriger mig ind i hovedet "KAN DU SÅ LAVE DIN MATEMATIK, ER DU SIKKER PÅ AT DU VIL PÅ AUREHØJ, DU HAR ANDRE VALG, MASSER AF ANDRE VALG, HVAD HVIS DU VÆLGER FORKERT ELLER IKKE KOMMER IND, HVAD VIL DU SÅ GØRE, HVA?! HVAD VIL DU BAGEFTER, ER DET MED JOURNALISTIK EN GOD IDE, HVAD HFedVIS DU IKKE KOMMER IND, HVAD ER DIN PLAN B?!" Og ørepropper virker ikke rigtig.. Puha. Voksenlivet må godt vente lidt endnu. Jeg vil gerne tilbage til min overgang mellem barnlighed og teenagerhed igen. Den var rar.


Puha..
- Ida

fredag den 25. februar 2011

Hvad blev der egentlig af arkivet??

Ja.. Jeg fik min Stille Tshirt i denne uge :D Jeg er glad for den!
Men! Jeg kunne egentlig ret godt tænke mig at høre den udsendelse, hvor mit brev ligesom blev læst op? Har været inde og tjekke hver eneste dag, om de har proppet den i radioarkivet. Men næh nej.
Det Elektriske Barometer d. 20 Februar 2011 er og bliver væk.. Æv! :/ Jeg ville gerne ha' hygget mig lidt på værelset og hørt Barometer en aften. Det plejer jeg tit at gøre, for det er ikke altid jeg lige tænker på at høre Barometer der, søndag aften, når alle folk kommer hjem fra weekenden, eller jeg selv rejser rundt med tog og bus.
Hm....! Håber virkelig at de sætter udsendelsen i arkivet på et tidspunkt :O

Nåh, men vi holder jo fastelavn imorgen! Og mens jeg stod i vindueskarmen og skrev et brev til min veninde derhjemme, fik jeg øje på noget lyserødt nede i gården. Jeg ser derned, og får øje på Nis, i (endnu) et kvindeoutfit (Han spillede også Dominics dame til drama inden jul. Hahaha xD ) .. Det var sgu morsomt. Drengen kom vadende i skinnende gemasher, tylnederdel med pletter, en lyserød tshirt, hårbøjle, en pink paraply og røde gummistøvler. WTF xD Jeg morede mig hjerteligt og skyndte mig at råbe "DU SER GODT UD!" ud af vinduet. Han grinede, viftede med paraplyen og løb indenfor. Hahah. Der er fut i fejemøjet. Sgu!

OG! Malthe kommer i morgen. Han ejer åbenbart ikke noget kostume, så jeg står for at lave en maske til ham, når der er pynteværksted om.. 8 min. Det er i øvrigt mit værksted^^ ... Lol. Jeg ville bare have, at vi skulle klippe grimme katte ud i sort karton og overstrø dem med palietter, ligesom jeg gjorde i børnehaven :b.. Eller deromkring.
Nå! Men Malthe kommer liiige inden vi skal slå katten af tønden, og det er jeg ret glad for. Så går han ikke glip af det hele :) Jeg glæder mig til at vise ham rundt!

Når ja, vi havde besøg af Lundby og Holmstrup i går! Det var sjovt, men også lidt farligt med alle de nye mennesker. Jeg fik lidt præstationsangst, men fik et kram af en lidt sær dreng. "Du skal have et kram, det trænger du til!!!" *krammekrammekramme* ... Jeg begyndte at se, hvorfor jeg blev stemplet som "hende den lidt sære" i starten af skoleåret xD Jeg krammede også bare alle. Nåh. Men ham den rødhårede så Signe bagfra og sagde "Ham der ska' også have et kram!" Og det blev bare en lille smule akavet da Signe vendte sig om, så han kunne se, at piger egentlig også kan have kort hår xD Det morede mig..
Nå! Men det var sådan et stooort arrangement. EU-halløj. Lidt sjovt, selvom EU ikke interesserer mig synderligt. Signe og jeg kom i gruppe med to fra Holmstrup, der ikke lavede særlig meget, og tog i Brugsen inden vi skulle fremlægge. Men eftersom Signe var med i gruppen blev fremlæggelsen alligevel god ^^ ...

Ahrem.. Pynteværksted, GO!
- Ida

tirsdag den 22. februar 2011

Fastelavnsweekend, besøg og flere ting at skrive om

Jeg spurgte min søster her for en uge siden, om hun følger med i min blog. Hun svarede, at det gjorde hun ikke, fordi jeg ikke skriver særlig tit.
Øv :O Det er jo ikke fordi, jeg ikke har tid til det, jeg synes bare kun at jeg burde blogge, når jeg har noget at blogge om. Somme tider kan jeg sidde en hel dag i skolen, og bare tænke "sådan her skal det formuleres, det her vil jeg fortælle" og andre dage synes jeg bare overhovedet ikke at der er noget interessant at blogge om.

Man skal jo kun blogge når man har noget at sige :) Jeg kan jo ikke vide, hvad i mener, men jeg tror ikke, at i ville blive specielt underholdt af at læse om, at jeg ikke nåede at spise havregrød i morges, og derfor blev nødt til at tage mig en ostemad i stedet, fordi den kan jeg spise på vejen over til morgensamling. Eller at jeg altid fryser når jeg kommer op på værelset igen, fordi Signe lufter ud, og glemmer at tænde for radiatorerne bagefter. (Nu fik jeg lige skrevet det alligvel xD )

Jeg laver jo ikke vildt interessante ting hver dag. Jeg elsker min hverdag, det er ikke det, men jeg tror bare ikke at det er specielt spændende at læse om. Men jeg kan da prøve en eller anden dag i fremtiden, at tage en masse billeder af, hvad jeg laver i fritiden og så uploade dem hertil. Det kunne faktisk være ret sjovt :)


Nu vi snakker sjovt. Næste weekend har vi Folkvang/Bilskirner weekend! Det fungerer sådan, at alle familier på skolen får en weekend, hvor de skal arrangere et eller andet for resten af skolen (eller bare dem, der bliver i weekenden) . Indtil videre har Niflheim og Jotunheim lavet halloween-weekend. Den var så godt planlagt! Vi udhulede græskar og klædte os ud til middagen, som også var super fantasifuld lavet. Og om aftenen havde de lavet natteløb, og mens man vandrede rundt, der i mørket, kom der pludselig en fra Udgård (det er der Niflheim og Jotunheim bor) løbende fordi. Skrigende, i sort tøj og malet helt hvid i ansigtet. Det var faktisk ret scary :O Breidablik og Vanaheim har også haft deres familieweekend, det var noget med noget film grammy-award hvor man skulle klædes ud til den røde løber.. Men den weekend var jeg der desværre ikke :/
Nå! Men Folkvang og Bilskirner laver fastelavnsweekend! Jeg håber at det bliver til noget.. Vi havde sat en masse ting på tavlen, men jeg ved ikke, om folk (og mig selv) gider at tage sig sammen til at få det til at virke ordenligt.
Vi har planlagt at lave en masse fastelavnsboller (mange), en fasta-food bod, fastalavnsris-løb / (ANGST-løb) og jeg er blevet sat på pynteholdet. (Okay, jeg valgte det selv, for jeg kan huske at vi klippede små grimme katte i sort pap ud til fastelavn i børnehaven.. Eller var det i udskolingen. Det erindrer jeg ikke. Men det var sjovt! Så blev de overklistret med palietter og hængt op :b )
Men det var hyggeligt! Jeg håber at jeg kan få samlet mit pynteudvalg og aftalt noget :D
Og så skal vi selvfølgelig klædes ud! Signe, Mette og jeg skal være de 3 musketerer xD Lizza ville ikke være med (hun har allerede et yderst interessant kostume, jeg ikke vil afsløre endnu xD ) så vi kan kun være tre og ikke "måske fire"..


Og de to andre har sådan nogle flotte... trøjer med et musketer-agtigt kors på. Sådan har jeg ikke. Så jeg må finde noget stof, så vil Signe gerne sy en til mig :) Hatte havde vi ikke, så vi laver nogle af avispapir xD Eller noget! Nu ser vi. (Måske kan jeg spørge Helten Hynrik om hun kan hjælpe mig. Selvom hun ikke er en musketer.. Og ikke ligner en heller!)
Men jeg håber at weekenden bliver en lille succes! :D
Det bliver i hvert fald hyggeligt, for Malthe kommer på besøg. Jeg håber ikke at han har noget imod at der er lidt mere at lave, når der nu er Folkvang/Bilskirner weekend. Vores gæster skal jo hjælpe os med vores tjanser.. Men det bliver stadig hyggeligt :D Jeg glæder mig meget til hans besøg.


Hov! Nu vi snakker om besøg, på torsdag skal vi lave debat-halløj. Derfor kommer Holmstrup og Lundby efterskole på besøg. Holmstrup er vidst vores venne-efterskole. Sidste år havde de vidst en del fælles arrangementer, men jeg vidste ikke at vi kendte Lundby. Jeg ved faktisk ikke hvor Lundby ligger.. Det må jeg undersøge. Men jeg ser frem til at de kommer :) Det bliver fedt at snakke med nogle andre efterskolebørn!


Nu fik jeg alligevel skrevet en hel masse random ting :b ... Jeg skrev faktisk et brev til Det Elektriske Barometer om ikke at lave noget. Jeg vandt en Stille T-shirt! Jeg vidste det ikke før Malthe skrev til mig på Facebook på min væg. "Tillykke!"... Jeg fattede ikke noget, jeg hørte nemlig ikke Barometer i går. Jeg er pavestolt :D
Eftersom det var Nis der introducerede mig for Barometeret, fortalte jeg ham det, men han virkede ikke synderligt interesseret i det. Faktisk virker han pretty much uinteresseret i alle de ting jeg siger ham. Det generer mig en lille smule, men sådan går det. Og det er der vel ikke så meget at gøre ved. Selvom det er en skam han er en af de sejeste mennesker jeg kender.^^ Jeg håber at det kommer til at gå ham godt.

Nu er der frugtvogn!

Nomnom!
-Ida

lørdag den 19. februar 2011

For awesome til ikke at blive delt

For det første..Hvad sker der for det her?... Stephanie tager fede billeder, men nogen gange er de lidt skæve xD
Som det her billede af mig xD




Mæh, d. 3 januar var jeg lige ude og få mig en gåtur (det kommer nogen gange som en overraskelse.. "Jeg skal sgu ud og gå mig en tur"-tanken kommer bare til mig somme tider oO) Og solen var ved at gå ned bagved markerne^^ Det var et ganske kønt syn! Det sammen kan man dog ikke rigtig sige om Gustav på det her billede, jeg tog med min mobil . Da han så det, tog han min telefon. Først troede jeg, at han ville slette det, men så finder jeg ud af, at han vil bruge det som profilbillede.. På facebook. Iih! Hvor irriterende! xD Han er ellers sådan en køn dreng, men næh nej, han insisterede på at bruge det skrækkelige billede som profilbillede! Han ligner simpelthen verdens største kegle på det billede! Bøvet til ud over alle grænser.
Heldigvis har han fjernet det til fordel for et andet nu (noget med noget slips, fletning og en hvid maske..)
Vi lavede forresten budding en af weekenderne. Vi havde købt sådan noget pulver-noget i Østrig.. Føj for den xD Ja, okay, det smagte fint, men adr for en klam konsistens, Som en kæmpestor, gul bussemand med vaniljesmag. Kvalmende. Lad være med at lave budding, ok? xD Køb noget bacon i stedet for.

Jeg var på Langelands Efterskole sidste søndag! Min talentfulde veninde Louise (kendt som Luffe? Jeg ved ikke.. Jeg har aldrig kaldt hende det, men hva' fa'en?) og resten af hendes skole havde lavet en kæmpestor virkelig awesome forestilling! Ja, hvis i har lært min blog at kende via efterskole.dk, har i vel også tjekket hendes blog ud, den er der nemlig også linket til.
(Anbefaler: Louisesefterskoleblog.blogspot.com)
Nå! Men de skulle spille Den Uendelige Historie. Deres kunstlinje havde lavet rekvisitter (Wooow!) og musiklinjen spillede musik til, mens dramalinjen selvfølgelig spillede skuespil. Det var virkelig godt! Jeg var rigtig stolt over Loui :D Hun skulle spille "Helten Hynrik" en meget jaloux helteagtig fyr, en virkelig dårlig taber. Men hold da op hvor den pige forstår at bruge sit kropssprog på en grinagtig måde xD Hun er så skidedygtig. Og så var der rig lejlighed til at tjekke skolens elever ud (HmHmmmm!) Og spise kage (... Jeg ved ikke hvad det var for noget. Solbærkage forklædt som chokoladekage med lyserød creme på toppen.. Smagte meget godt. Og så noget ananas/sandkage-noget, jeg tror sgu hun spiste 7 stykker, den slikmund) og se hendes ultrafede værelse. Ja. Der er bare nogen, der har store værelser!
De har hems!.. HEMS! Og loftsbjælker man kan hænge ting i (jeg så at det andet værelse havde en hængekøje sat fast til deres loftsbjælker) Ja. Så er der mig og Signes værelse. Det er småt. Og gammelt.. Og radiatoren larmer. Men det er alligevel et dejligt værelse, og jeg er (næsten) ikke jaloux på Loui... Jeg skal besøge hende en weekend på et tidspunkt.
Nå! Videre!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg elsker mit matematikhold somme tider! xD
Og så lovede jeg nogle billeder fra skituren? De kommer her!




Naja og Stine

Mette? xD

Signe

Mere udsigt..

Det er altid godt når læreren falder xD

Amanda falder ^^ Men hvor ser hun sød ud alligevel ^^

Aldrig for koldt til en is?


Det må være det for nu^^
Bye!
-Ida