Det virker som 100 år siden jeg hoppede rundt i den her vandpyt...
Det er vist fra de første to måneder af efterskolen. Første gang jeg snakkede med den allergoeste veninde jeg har på skolen, Lizza. Vi var i Slagelse med Mette, og første gang vi var i Slagelse. De var ikke så farlige som jeg havde troet i starten :b
Når jeg sådan tænker på det nu, så har jeg udviklet mig ret meget. Det er utroligt, jeg har slet ikke lagt mærke til det, men vi er alle sammen "groet med opgaven" så at sige.. Vildt alligevel :)
Tror lige at jeg vil gå mine billeder igennem, og se, om jeg kan finde nogle flere minder!
Marcus ku' det hele...Tror lige at jeg vil gå mine billeder igennem, og se, om jeg kan finde nogle flere minder!
Men tilbage til det med forandring. Jeg savner lidt at være "hende den krammesyge pige med krøllerne, sæbeboblerne og gummistøvlerne med målebånd". Kan man mon blive barn igen? Jeg synes at det er forfærdeligt at skulle blive voksen og moden lige pludselig. Slef vil man gerne have ansvar, men alligevel. Alt det der med at vælge gymnasium og skrive ansøgning og tage stilling til, hvad man vil være resten af livet... Og når det går op for en, at det hele ikke bare kommer automatisk. Man kan ikke trække den længere. Næste år gælder det gymnasium og afleveringer og seriøstitet, og det hele lyder så stressende :O
Ramte point of no return da besøgsdagene på gymnasierne begyndte. Jeg ville ønske, at jeg kunne grave mig ned i min dyne og blive et år mere på efterskolen. Men August, September og Oktober 2010 kommer ikke tilbage, og pludselig går det bare op for en, at de resterende måneder på Flakke skal nydes i fulde drag. For pludselig er ens fritud sluppet op. Så skal man til at lave lektier i 3 timer hver dag.. Lave lektier til klokken over-min-sengetid. Hvor er det grusomt :O Jeg havde lidt troet, at alt det der stress slet ikke var noget, jeg behøvede at tage stilling til endnu, alt det der med modenhed kom nok af sig selv. Jeg har levet i en behagelig sommerosteklokke. Nu er den væk, og min fornuft skriger mig ind i hovedet "KAN DU SÅ LAVE DIN MATEMATIK, ER DU SIKKER PÅ AT DU VIL PÅ AUREHØJ, DU HAR ANDRE VALG, MASSER AF ANDRE VALG, HVAD HVIS DU VÆLGER FORKERT ELLER IKKE KOMMER IND, HVAD VIL DU SÅ GØRE, HVA?! HVAD VIL DU BAGEFTER, ER DET MED JOURNALISTIK EN GOD IDE, HVAD H
VIS DU IKKE KOMMER IND, HVAD ER DIN PLAN B?!" Og ørepropper virker ikke rigtig.. Puha. Voksenlivet må godt vente lidt endnu. Jeg vil gerne tilbage til min overgang mellem barnlighed og teenagerhed igen. Den var rar.
Puha..
- Ida
Ramte point of no return da besøgsdagene på gymnasierne begyndte. Jeg ville ønske, at jeg kunne grave mig ned i min dyne og blive et år mere på efterskolen. Men August, September og Oktober 2010 kommer ikke tilbage, og pludselig går det bare op for en, at de resterende måneder på Flakke skal nydes i fulde drag. For pludselig er ens fritud sluppet op. Så skal man til at lave lektier i 3 timer hver dag.. Lave lektier til klokken over-min-sengetid. Hvor er det grusomt :O Jeg havde lidt troet, at alt det der stress slet ikke var noget, jeg behøvede at tage stilling til endnu, alt det der med modenhed kom nok af sig selv. Jeg har levet i en behagelig sommerosteklokke. Nu er den væk, og min fornuft skriger mig ind i hovedet "KAN DU SÅ LAVE DIN MATEMATIK, ER DU SIKKER PÅ AT DU VIL PÅ AUREHØJ, DU HAR ANDRE VALG, MASSER AF ANDRE VALG, HVAD HVIS DU VÆLGER FORKERT ELLER IKKE KOMMER IND, HVAD VIL DU SÅ GØRE, HVA?! HVAD VIL DU BAGEFTER, ER DET MED JOURNALISTIK EN GOD IDE, HVAD H
VIS DU IKKE KOMMER IND, HVAD ER DIN PLAN B?!" Og ørepropper virker ikke rigtig.. Puha. Voksenlivet må godt vente lidt endnu. Jeg vil gerne tilbage til min overgang mellem barnlighed og teenagerhed igen. Den var rar.Puha..
- Ida
årh, Ida du er altså blevet rigtig god til det her!
SvarSlet