Vinterlejrskole - først og fremmest!

Knapt var jeg landet på skolen igen efter juleferien, før jeg skulle af sted til Østrig!
Og skønt vi fik mad, der smagte af langtidsholdbarhed, og jeg lignede en komplet idiot på 8 med min mega grimme, gule hjelm på, så var turen helt fantastisk!
Nu skal i bare høre!

Det tog en krig at køre derned. 17 timer. Men jeg elsker at køre i bus i lang tid, så no problemo fra min side. Busturen var hyggelig! :)
Vi ankom ved 8-9 tiden om morgenen og baksede alt vores bagage ned i kælderen, og så skulle der ellers indtages hotel-morgenmad! Det består som bekendt af noget rundstykke-gøgl, kødpølse og chokopops!
Nå.. Men så skulle vi hen og ha' udleveret ski... ARGH! Lang, lang ventetid! Og jeg får selvfølgelig husets mindste ski, mindste støvler, og mest gule hjelm. Jotak! Men stå på ski, det kunne jeg nogenlunde.. Den første dag, vil jeg da endda vove at påstå, at jeg var en af de bedste på nybegynderholdet xD
Jeg var nemlig i stand til både at plove og dreje! Meeen.. de andre kom hurtigt efter det, og snart var mange fra vores oprindelige hold de rene elite-skiløbere i forhold til mine skills.

Og så skulle min søde, dejlige roomie Signe også lige vise sig lidt. Hun har jo stået på ski siden hun var en bette en, og hun lokkede mig ned af en pist, hun sagde var blå. Men den var så meget rød! (ok-let <- ->ok-svær!) Og som om det ikke skulle være nok, nej, hun nakkede også mine stave og efterlod mig helt alene og kalveknæet midt på pisten. Og så susede hun et langt stykke ned ad bakken, hvor hun stoppede op, og tog sit kamera frem for at tage billeder af mig.. Hvis jeg nu skulle gå hen og falde! Og det gjorde jeg... et par gange... eller mere. Og hun var selvfølgelig ved at dø af grin hver gang, den giffel-gnasker!

Nå, men den mad vi fik på hotellet smagte som sagt ikke særlig delikat, men ned kom den da hos de fleste af os, vi var jo dødsultne hver aften, efter al den skiløben.
Til morgenmaden havde vi mulighed for at smøre en herlig dansk madpakke med rugbrød, 3-stjernet spege, og leverpostej, vi kunne spise til frokost. Og jeg smurte en hver dag. Men om jeg spiste den? Nææh! Jeg levede af pomfritter hele ugen! xD Jotak! Dét kunne de finde ud af at lave på den rasturent, der var på toppen af bjerget.. Og Germknödel... Adr.. En klam, rå, klump dej med sveskejuice i midten... Og så drukner de den i vaniljecreme, og hvis man er usandsynlig heldig, kan det være, at de drysser flormelis på toppen. Men så er man også heldig.


Villads og Bjarke var bare barske... Næsten..

Nå, men tilbage til skiløbet. Jeg holdt mig mest til en meget kort, grøn (let) bakke, og en forholdsvis kort blå bakke (lidt sværere) men den næstsidste dag, tog Gustav fat i mig, og slæbte mig ned af en rød pist. Den løb hele vejen ned i bunden af bjerget, og så skulle man op med en lift, og så ned af en ny bakke. Der var utrolig flot! Vi tog af sted omkring halv 4, og kunne se eftermiddagsolen bag bjergene. Vi nåede lige liften inden den lukkede. Det var fantastisk! Jeg er ret glad for, at der var en der gav mig et spark, så jeg fik set nogle andre pister en de små børnebakker.

Den sidste dag var der dog ikke særlig mange, der ville stå på ski. Der var super tåget, og man kunne ikke se en fløjtende fis, om den så havde ben, og løb rundt foran en. Vi sad alle sammen inde på rasturanten og brugte penge på Østrigsk mad.. Jeg fik adskillelige morsomme billeder af både Villads, Bjarke, Rolf og Casper, der spiste is, Germknödel eller kage. Det var monster hyggeligt! Men så blev vi kylet ud, fordi vi havde siddet der i for lang tid, og i forvirringen tabte jeg mine skibriller :O Jeg blev noget så muggen, og jeg kredsede konstant omkring det bord, vi havde siddet ved. Efter lang tid blev de fundet af dem, der sad der nu. Det var dejligt! Mange havde mistet en vante, luffe, nogle briller eller en skistav. Jeg ved ikke hvor meget, der blev fundet.. Men jeg er ret glad for at jeg fik mine skibriller tilbage.

Så det er jo godt nok!

Og så er der linjeuge!
I går fik vi besøg af en tidligere lærer, der også er skuespiller, og han skulle så lære os, hvordan man ser troværdig ud, når man diskuterer.
Han var ret sej i starten, men så skulle vi snakke om et valgfrit emne på en bestemt måde i 30 sekunder. Jeg var den sidste, og absolut den eneste, der skulle starte forfra på hans kommando, fordi det kunne være bedre. Og så knækkede lærelyst for den dag bare. For jeg ved at jeg kan diskutere, fremlægge og performe. Ja, jeg vil endda sige, at jeg er ganske god til det. Jeg gør det gerne, jeg elsker en god diskussion. Og jeg ved jo, at jeg kan. Så var det bare endnu mere dumt, da vi fik besked på at fremlægge overbevisende om et emne på 30 skunder, men denne gang skulle vi skrive ned, præcis hvad vi ville sige og gøre inden. Så døde min entusiasme bare.
Sådan fremlægger man da ikke? Jeg blev faktisk lidt irriteret på ham, og til sidst kastede jeg en papirskugle på ham, og fyrede alle mine argumenter for, hvorfor en god fremlæggelse er baseret på alt andet end planlægning i så høj en grad. Bagefter var jeg ret stolt xD...

Og til sidst er der lidt billeder fra turen til Østrig!.,,.. Når der en dag er internet til at man kan gøre sådanne ting. Det internet er jo total ude af kontrol..

Nå, men vi må da håb' det blir' bedre i mor'n!
- Ida