tirsdag den 14. juni 2011

Gode råd!

Ahá! Det havde i godt nok ikke ventet! En hel ny, hjemmelavet liste med gamle gode råd om det nye efterskoleår! Wauw!

*Ahrem - tør lyd*

Regl nummer allervigtigst!
Kig på så mange efterskoler som muligt, når I vælger hvilken en det skal være. Udnyt efterskolernes besøgsdag til bristepunktet. På en eller anden led, synes jeg at det er synd, jeg ikke selv fik kigget på andre end Flakkebjerg. Jeg fik aldrig rigtig set nogle af de andre, jeg havde tjekket ud på internettet. Og det gør altså virkelig en forskel at få en rundvisning af nogle elever, i forhold til, bare at læse på internettet.

1. Piger (og drenge)... Pak lige så meget tøj og så mange ting I orker at tage med. Der er ikke nogen, der lægger mærke til at at i har 2 store Ikeaposer, en kuffert, en rygsæk og en bamse med, når I ankommer. I hvert fald ikke når i kommer for sent ^^ *hmhmhmmm*
2. Bliv på skolen den første weekend. Faktisk anbefaler jeg, at man bliver hele den første måned, medmindre man har en kæreste eller skildpadde, man virkelig bare er ved at dø efter at komme hjem og kysse på. Om ikke andet må I tage størstedelen af jeres bagage med med det samme når I ankommer på skolen, i stedet for at tage hjem weekenden efter for at hente det.
3. Hvis der kun er to fade med røræg.. så tag for søren kun en skefuld eller to! Alle har sgu da ret til noget af det lækre mad, hvad enten man er en kæmpebaby eller halvanden meter høj. Del! Deldeldel.
4. Hvis du tager af andre folks tandpasta i din familie/på ding gang/hvor du nu bor, så køb en selv, som du kan lægge ud til deling, når den første er sluppet op. Så deler du nemlig også ud, i stedet for bare at tage :)
5. Hvis man er vant til at gå i seng kl. 10 hver dag, skal man nok ikke regne med at få sååå meget søvn de første par dage.. Uge.. Andre folk er måske vant til at gå i seng klokken 12. Det betyder ikke, at du skal finde dig i, at de andre holder fest ude på gangen om natten, men det betyder heller ikke, at de ikke må snakke eller høre musik inde på deres værelser.
6. Meen.. Man må godt lige gå ud og sige, hallo, det ku' være nice, hvis I lige dæmpede jer en lille smule, hvis der bliver spillet mega høj techno i fællesrummet om natten. Men lad være med at flippe ud over bagateller.
7. Har du slik, du ikke vil dele: spis det i smug.
8. Hvis du ikke spiser det i smug, del ud i hvert fald én gang.
9. Lad være med at tage ting uden at spørge.
10. Aflever ting, så det ikke kan ses, du har taget det uden at spørge.
11. Sæt navn på alle dine opladere og elektroniske dimser.
12. Efterlad aldrig opladere eller elektroniske dimser et sted, der ikke er dit værelse eller din taske.
13. Giv folk en chance til. Og en mere. Og en til. I hvert fald den første måned
14. Lad være med at skifte roomie, inden der er gået en måned.. Den person, der virkede som den perfekte nye roomie for dig, finder du måske ud af, ikke var heelt som du regnede med..
15. Brug din kontaktlærer. Brok dig så meget du vil til vedkommende. Og hvis han/hun synes, at du brokker dig for meget, så brok dig over dét i stedet.
16. Lås altid din cykel. Det kan godt være, at folk synes at du er fjollet og ikke stoler på dem. Men når der er gået et halvt år, er du glad for, at du har den eneste cykel på skolen, der ikke er smidt væk eller smadret.
17. Ring eller sms dine forældre engang imellem. De vil gerne vide, at du har det godt.
18. Kom til dine køkkentjanser!!!
19. Snak med så mange som muligt i starten, og lad være med at sidde på dit værelse og være på funnyjunk, facebook, tumblr og weheartit hele tiden
20. Hør Det Elektriske Barometer på netradioen med en ven eller din roomie om søndagen (kl. 21)
21. Lad være med at slæbe din kælehamster med. Du får rigeligt med kæledyr. Fnat, husstøvmider, edderkopper, myrer, hvor lang tid har du?
22. Lad være med at bekymre dig om, om du får lus eller ej. Bare rolig: det skal du nok.
23. Tag billeder. MASSER af billeder.
24. Væk dem der har fødselsdag på din gang/ i din familie med en fødselsdagssang. Og lav en tegning eller en blomsterkrans til dem, det bliver de smadderglade for. Du behøver ikke at købe noget, men man bliver bare så glad over, at der er nogen, der har husket ens fødselsdag, at man er fuldstændig ligeglad med, om det er et Hello Kitty armbånd, en pakke snøfler, en tegning eller en CD man får.
25. Sig "Må jeg bede om vandet" i stedet for, bare at række ind over andres tallerkener, når I spiser.
26. Sig tak, når nogen har gjort dig en tjeneste.
27. Når du skal vaske tøj, kan du godt spørge din roomie, om han eller hun har en tshirt, der trænger til at blive vasket. Det gør jo ikke en forskel for dig, men din roomie bliver glad :)
28. Når der er gammel elevdag, så lås din tandbørste inde på dit værelse! Gamle elever er farlige.. Ja, eller jeg er ikke! Men andre er måske!
29. Sig din mening til samlingerne. Nogle gange kan der godt blive snakket i krogene, men der vil med garanti altid være nogen, der er enig, og folk vil under alle omstændigheder vise interesse for din mening :)
30. Hvis du absolut skal gå på natterend, så gå stille med dørene! ... På alle måder. Respekter dem, der gerne vil sove. Inkl. din roomie.
31. Hvis du virkelig bare absolut skal have en ven på besøg om natten, så spørg for Guds skyld din roomie om lov først. Det er ikke alle, der gider at høre på jeres smasken hele natten. Desuden får din roomie også en streg, hvis det bliver opdaget. Så respekter din roomies valg.
33. Hvis I har dyr på skolen, så behandl dem ordenligt.
34. Tag initiativ til noget sjovt. En fodboldtunering eller en gåtur, hvad ved jeg. Noget fælles :) Eller lav et diasshow med billeder
35. Lad være med altid at komme for sent til timerne. Det er møgirriterende for de andre, at der altid kommer nogen vadende midt i det hele.
36. Skriv snailmail, hvis du har nogle venner, der også går på efterskole (en anden end den du går på, vel og mærket) -skriv et "alle rejser dig op"-brev :)

(Bliver muligvis opdateret, så hold endelig øje :)



Gode råd til folk, der skal gå på Flakke :) - Det må jeg altså godt skrive.

1.Red-Thorfinn!!
2. Don't fuck with køkkenline! Hun er for awesome. Men hun kommer op og henter dig, hvis ikke du kommer til din morgenmadstjans!
3. Gør dig dine egne erfaringer :)



Cool
-Ida

21 kommentarer:

  1. Hej Ida
    Jeg har lavet link til dine gode råd fra forsiden af efterskole.dk.
    Tak for dine gode beskrivelser af efterskolelivet. Helt og lykke fremover.
    vh
    Sune, Efterskoleforeningen

    SvarSlet
  2. Genial blog det må jeg sige! Yderst velskrevet, sjov og som kommende "flakke" kan jeg kun glæde mig! Btw du er lidt awesome... ;-)

    SvarSlet
  3. Tak skal du have :) Hvis ikke, jeg til sidst blev træt af at høre det selv, havde jeg sagt "glæd dig". Men jeg går som sagt ud fra, du har hørt det et par gange eller to :)

    SvarSlet
  4. Hej! Jeg er kommende flakke-elev. Jeg var flad af grin over nogle af dine råd som er fantastiske. Min mor måtte sidde igennem at jeg skulle læse størstedelen af dem op, selvom hun selv har læst dem :)

    SvarSlet
  5. Vild fed blog...!!
    Jeg er stadigvæk i gang med at kigge på efterskole (ja er lidt sent ude) Men er virkelig i tvivl, for kunne virkelig godt tænke mig noget med dans! har du en ide til mig? :)

    SvarSlet
  6. Jeg ville nok foreslå at starte med at gå ind på efterskole.dk og tjekke søgemekanismen ud. Du krydser bare dans af, og måske hvor i landet, du gerne vil hen.
    Jeg kender ikke nogen efterskole med dans... eller... Jeg kan ikke huske, om jeg kender en, vel og mærket :) Gik jo kun på Flakken.
    Men held og lykke med det, jeg krydser fingrer for dig.

    SvarSlet
  7. jeg skal Fandme ik på efter skole :)

    SvarSlet
  8. JEG SKAL!
    Helt klart. Efterskole er nice!

    SvarSlet
  9. Til den der leder efter dans, så skulle du tage og tjekke BGI akademiet ud (v. horsens), de har blandt andet en stor danselinje :)

    SvarSlet
  10. Super god blog, virkelig godt skrevet!!<3
    du er rimelig cool"!

    SvarSlet
  11. Hej jeg skal måske på efterskole i 8 kl men mange Af mine veninder siger at de tror/ved at man bliver mobbet fordi man er 8 kl er det rigtigt.

    SvarSlet
  12. Hej Ida!
    Kunne du ikke tænke dig at skrive en fed anmeldelse af dit efterskole ophold til min nye side http://efterskoleliv.com/ det ville hjælpe mig super meget og tror også din historie vil kunne komme til at betyde meget for andre unge :)

    - Benjamin Nielsen
    kontakt@efterskoleliv.com
    http://efterskoleliv.com/

    SvarSlet
  13. @Anonym som leder efter Efterskole med dans:
    Jeg synes du skal vælge Unge Hjem Efterskolen i Aarhus, for de har en danselinje, og der skal jeg også gå!!

    Btw geniale råd ^^

    SvarSlet
  14. Virkelig GO blog :)

    SvarSlet
  15. Hej Ida :D

    Supergode tips, har dog lige et enkelt forslag til en tilføjelse: Hvis man er typen der godt vil i seng tidligt er sovemaske og ørepropper en lifesaver. De har i hvert fald reddet mit liv (og nattesøvn) mange gange ;-)

    SvarSlet
  16. Hey Ida mega fedt ska på efter skole næste år men vil godt på en efter skole hvor man må ha sit kæle dyr med og hvor man ka ride håber du ved om der er noget :) knuzz

    SvarSlet
  17. hey, er der nogle der kan komme med et godt råd, til at beslutte hvilken skole man ville på.
    sidder nemlig med problemet og jeg er hverken musisk, eller en fodbolddreng sååhh ?

    SvarSlet
  18. Hej Ida :-)
    Din blog hjalp mig meget. Jeg skal nemlig på efterskole efter jul, så jeg får 1½ år. Det bliver i hvert fald en udfordring for mig, da de har gået sammen i halvt år. Men jeg tror nok det blive fedt.
    Jeg var meget i tvivl, med jeg skulle have med. Men efter jeg har læst din blog, er jeg overhovedet ikke nervøs mere :-)
    -Mange tak!

    SvarSlet
  19. Mega fedt skrevet !! Glæder mig til at blive kommende elev på en efterskole (vesterlund) :D

    SvarSlet